Plejehjem åbner for besøg efter corona - men kun efter aftale
Pårørende skal også overholde en lang række krav og må ikke være forkølede
Opdateret 24. maj 2022 kl. 12:51
AALBORG: Nu får pårørende i Aalborg igen mulighed for at besøge deres kære på kommunens plejehjem og botilbud.
Fra og med i morgen onsdag må man nemlig komme på besøg på botilbud, hvis man vel at mærke overholder særlige retningslinjer og fortsat at passer ekstra godt på beboerne, og fra fredag 22. maj gælder det samme på plejehjem.
Aalborg Kommune var blandt de første kommuner til at lukke for besøg på plejehjem og botilbud, da det stod klart, at smitte med coronavirus spredte sig hastigt i Danmark. Det skete henholdvist 13. marts og 18. marts. Men nu åbner kommunen altså igen - men kun udendørs og med høje krav til hygiejne.
Besøgene vil derfor komme til foregå på fælles udearealer i særligt indrettede besøgsfaciliteter, og fælles for alle besøgende er, at de skal være uden symptomer på sygdom i 48 timer før besøg - også mild forkølelse.
Alle besøg skal være aftalt med plejehjemmet eller botilbuddet på forhånd, og de må som udgangspunkt maksimalt vare 30 minutter.
Man må gerne medbringe egen forplejning, men skal anvende engangsservice, som udleveres på stedet
Besøgene må ikke foregå på beboernes egne terrasser.
I forhold til plejehjem er det kun den nærmeste kreds af pårørende, der kan komme på besøg - og der må maksimalt komme to gæster på besøg ad gangen.
På de kommunale botilbud kan beboerne til genglæd selv vælge to faste pårørende, som kan komme på besøg.
Pårørende til beboere på kommunens plejehjem og botilbud bliver orienteret direkte om retningslinjerne på det enkelte plejehjem eller botilbud.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.