Ildebrand

Politi og brandfolk rykkede ud til to mindre brande - én var påsat

Mand sigtet for brandstiftelse i Aalborg

Beredskabet rykkede ud til plejecentret i Svenstrup. Foto: Jan Pedersen
Beredskabet rykkede ud til plejecentret i Svenstrup. Foto: Jan Pedersen

AALBORG: Klokken 17.20 tirsdag fik politiet en anmeldelse om, at en mand muligvis var ved at begå indbrud i en ejendom ved Nytorv i Aalborg. Da politiet ankom til ejendommen, fik de fat i manden.

- Det viser sig, at han har været inde i en kælder under nogle bygninger og sat ild til lidt stof i en pose, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Mads Hessellund.

Derfor blev brandvæsnet tilkaldt, og de fik slukket branden. Hverken bygninger eller personer led skade i forbindelse med branden.

Mads Hessellund oplyser samtidig, at manden blev anholdt og blevet sigtet for brandstiftelse og ulovlig indtrængning. Politiet ved ikke endnu, hvorfor manden startede branden.

Ild i skraldespand

Et par timer senere modtog politiet endnu en anmeldelse om brand på et plejecenter på Godthåbsvej i Svenstrup. Her observerede personalet, at der var røg i en af beboernes skraldespande.

- Personalet smed skraldespanden ud af vinduet, men vinden fik fat i gløderne. Derfor gik der ild i skraldespanden udenfor, men brandvæsnet fik den slukket, siger Mads Hessellund.

Der var heller ikke fare for personer eller bygninger i forbindelse med branden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden