Politi stoppede slingrende lastbil og fandt tom vodkaflaske
Ifølge politiet var beruset lastbilchauffør tæt på at påkøre andre biler
Opdateret 21. maj 2024 kl. 13:52
NORDJYLLAND: Den var helt gal med en 34-årig chauffør, som lørdag eftermiddag kom kørende i lastbil ad Romdrupvej ved Klarup. Køretøjet slingrede rundt, ind i mellem helt ud mod rabatten.
Det bemærkede en anden bilist, der kørte bag lastbilen.
Flere gange var den slingrende lastbil nær stødt sammen med modkørende biler, efter hvad politiet har fået oplyst.
Spritlugt og tom vodkaflaske
Bilisten bag lastbilen kontaktede politiet om den risikable kørsel, og det lykkedes en politipatrulje at stoppe lastbilen på Universitetsboulevarden i det østlige Aalborg.
Ifølge Nordjyllands Politi havde den 34-årige chauffør blanke øjne, og der lugtede af alkohol i førerkabinen.
I et rum under førerhuset fandt politiet en tom vodkaflaske.
En udåndingsprøve viste, at chaufføren var beruset, og han blev anholdt og taget med til blodprøve for at fastslå den præcise promille, skriver Nordjyllands Politi i sin døgnrapport.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.