Tricktyveri

Politiet advarer: Tricktyv udgiver sig for at være betjent

En ældre kvinde fik stjålet kontanter af en mand i Vejgård Bymidte

AALBORG: En tricktyv, der udgiver sig for at være politibetjent, er på spil i Aalborg.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

Politiet advarer mod manden, der fredag morgen omkring klokken 09 narrede en ældre kvinde i Vejgård Bymidte.

Manden udgav sig for at være fra politiet, og det lykkedes ham at stjæle et kontantbeløb fra kvinden.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, dansktalende, 40-50 år, ca. 185 cm høj, almindelig af bygning, pæn i tøjet, mulig grå habitjakke og bukser.

Nordjyllands Politi vil meget gerne høre fra borgere, der måtte have set noget i forhold til denne person.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden