Politiet bad om hjælp - men det var ikke røveren på scooteren

Tirsdag efterlyste Nordjyllands Politi en gerningsmand på scooter til et røveri mod Spar i Vestbjerg. Onsdag viste det sig ikke at være gerningsmanden

Arkivfoto <i>Foto: Henrik Bo</i>

Arkivfoto Foto: Henrik Bo

VESTBJERG:Nordjyllands Politi bad tirsdag offentligheden om hjælp til at identificere den formodede gerningsmand til et røveri begået mod Spar på Blomsterbakken i Vestbjerg søndag 18. august.

Her kom en mand kort før klokken 21 ind i forretningen og truede med en lang kniv personalet til at åbne kassen, hvorefter han stak af med kontanter.

- Vi vil rigtig gerne have offentlighedens hjælp i den her sag. Vi mangler oplysninger, der kan hjælpe med at fastlægge gerningsmandens identitet. Derfor går vi nu ud med dette billede af den scooter, der blev brugt under flugten fra stedet. Scooteren kørte fra Spar mod vest ad Mejlstedvej, oplyste politikommissær Martin Rolighed, Nordjyllands Politi tirsdag i en pressemeddelelse.

Nu har Nordjyllands Politi været i kontakt med personen på scooteren, og han er ikke røver, viser det sig.

- Vi ved nu, hvem ejeren af scooteren på billedet er. Ejeren er ikke gerningsmanden til røveriet, udtaler politikommissær Martin Rolighed i en ny pressemeddelelse.

Efterforskningen af røveriet fortsætter, og det er efter en gerningsmand med følgende signalement: 20-25 år, ca. 180 centimeter høj og spinkel af bygning. Han har blå øjne, rødt hår og lys hud med fregner. Manden talte dansk.

Manden var maskeret under røveriet og bevæbnet med en ca. 20 centimeter lang kniv.

Politiet opfordrer borgere til at ringe 114, hvis man kan oplysninger i sagen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden