Politiet var massivt til stede i Nørresundby: En person blev overfaldet
Seks-syv personer var i slagsmål på et grønt område på Vangen. En person er kørt i ambulance til sygehuset
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:22
Det fremgik tidligere af artiklen, at offeret havde pådraget sig skader efter knivstikkeri. Tirsdag morgen oplyser Nordjyllands Politi, at skaderne kan skyldes slag med "en genstand", ifølge lægers vurdering
NØRRESUNDBY: Nordjyllands Politi var massivt til stede på Vangen i Nørresundby mandag eftermiddag med både flere patruljevogne og hunde, og samtidig blev et område omkring nr. 91 spærret af.
Nordjyllands Politi oplyste mandag på Twitter, at politiet kl. 16.28 modtog en anmeldelse om, at tre-fire personer havde været i slagsmål på et grønt område ved Vangen.
Skader i hovedet og på kroppen
En 29-årig beboer havde fået skader i hovedet og på kroppen. I første omgang lød meldingen, at han formentlig var blevet stukket med kniv. Men læger har vurderet, at mandens skader måske skyldes slag med "en genstand", ikke en kniv.
Den 29-årige er ikke alvorligt kvæstet.
Nordjyllands Politi oplyser tirsdag morgen, at der menes at have været seks-syv mand indblandet i slagsmålet i en lejlighed.
Kørte væk i hvid bil
Bagefter så vidner en person blev set sætte sig ind i en hvid bil, som hurtigt kørte væk.
Selv om politiet har talt med vidner på stedet og haft politihunde til at lede efter spor, er det endnu ikke lykkedes at pågribe nogen i sagen.
- Og manden, som bleev overfaldet, har ikke sagt meget til o, fortæller vagtchef Jess Falberg fra Nordjyllands Politi tirsdag morgen.
Ifølge politiet har episoden i Nørresundby ikke har forbindelse til den række af slagsmål og knivstikkerier, der tidligere har været i Aalborg-området. Og det er ikke banderelateret, mener politiet.
Politiet ved ikke, hvad motivet var til volden i Nørresundby mandag eftermiddag.
Hvis nogen har oplysninger i sagen, vil Nordjyllands Politi gerne kontaktes på tlf. 114.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.