Politiet måtte standse togdrift for at fjerne beruset mand på skinnerne
66-årig fik alvorlig reprimande af ordensmagten
AALBORG: En beruset og lettere aggressiv herre på 66 år var onsdag aften årsag til, at Nordjyllands Politi for en kort stund måtte standse togdriften syd for Aalborg.
Kl. 20.15 blev politiet alarmeret af en kvinde, som forgæves havde forsøgt at få manden til at fjerne sig fra togskinnerne i nærheden af Pallasvej i det sydvestlige Aalborg.
- Han ville ikke flytte sig. Han havde bare sat sig på jernbaneskinnerne. Vi måtte standse togdriften i fem minutter for at være sikker på, at der ikke kom et tog forbi lige pludselig, oplyser vagtchef Per Jørgensen, Nordjyllands Politi.
- Vi fik fat i gutten. Han var beruset og havde forvildet sig derud og var faldet. Vi fik ham bragt i sikkerhed, og så fik han en kraftig reprimande om, at det nok var en dårlig idé at være derude, siger Per Jørgensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.