- To personer er kommet ind med noget, der sandsynligvis er skudsår
To personer er kommet ind på sygehuset med noget, der sandsynligvis er skudsår
Opdateret 11. oktober 2024 kl. 09:22
Nordjyllands Politi er torsdag aften massivt til stede på Grønlandstorv i Aalborg og omkring Aalborg Sygehus syd.
Klokken 21.12 modtager politiet en anmeldelse fra beboere omkring Grønlandstorv i den syd/østlige del af Aalborg, der har hørt skud.
- Vi sender et par patruljer til området, men da anmeldelserne ikke er så præcise har vi lidt svært ved at konstatere om der er sket noget, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen.
- Kort tid efter bliver vi så kontaktet af akutmodtagelsen på Aalborg Sygehus Syd, hvor to personer er kommet ind med noget der sandsynligvis er skudsår, siger han.
Jesper Sørensen har ikke nogen melding om, hvordan tilstanden er på de to personer.
- Vi er lige nu massivt tilstede ved området omkring Grønlandstorv og omkring akutmodtagelsen, siger Jesper Sørensen, der fortæller at man er meget interesseret i at høre fra vidner.
- Har man hørt eller set noget de to steder, og har man ikke talt med politiet endnu, så vil vi meget gerne tale med vidner, siger Jesper Sørensen.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Der har den seneste tid været sammenstød mellem flere bande-grupperinger i Aalborg.
Blandt andet var der natten til den 11. august et skyderi på Circle-K tanktstationen på Hadsundsvej, hvor en 19-årig blev ramt i benet.
Episoden fandt sted kort efter midnat. Senere på dagen blev en 21-årig mand anholdt i ø-gadekvarteret og sigtet for forsøg på manddrab.
Et par dage inden, var to biler kørt sammen på Skalborg Bakke efter en biljagt. Her oplyste politiet, at det på den ene side var GT-gruppen (GT står for Grønlands Torv, red.) og på den anden side A12, der refererer derimod til et boligområde i Nørresundby.
Læs seneste nyt fra politiet i sagen her. Her fortæller politiet blandt andet, at der er anholdt seks personer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.