Politiarbejde

26-årig kvinde fundet død i Lundby Krat

Nordjyllands Politi oplyser, at der intet mistænkeligt er ved dødsfaldet

Arkvifoto
Arkvifoto Foto: Henrik Bo

Opdateret 20. maj 2020 kl. 11:43

AALBORG: En 26-årig kvinde, der forsvandt lørdag, efter at hun ved middagstid havde taget en bus til Lundby Krat, er onsdag formiddag blevet fundet død.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet gik ud med en eftersøgning i offentligheden søndag 17. maj 2020, efter at en bekymret familie ikke havde kunnet få kontakt til den 26-årige kvinde. Hendes telefon har således været slukket.

- Kvinden blev i dag fundet afgået ved døden i Lundby Krat. Politiets undersøgelser har påvist, at der intet mistænkeligt er ved dødsfaldet, hedder det i pressemeddelelsen, hvor Nordjyllands Politi takker offentligheden for alle henvendelser i sagen.

De pårørende er underrettet, og politiet har ingen yderligere kommentarer til sagen.

Gå til relaterede emner

Forsiden