For det er ganske enkelt ved høje tid, at vi i Aalborg Kommune får muligheder for at skabe det forenings- og byliv som vi så gerne vil. 

For det modsatte er  både svært at forklare og særligt forsvare. Sådan har jeg det som menneske, foreningsmenneske og politiker i Aalborg Byråd med idrætten som en helt central plads i mit hjerte.

For hvis miljøministeren og resten af hans politiske kollegaer på Christiansborg ikke aktivt får ændret lovgivningen, har vi aktuelt en kæmpe udfordring i Aalborg Kommune. 

Dels fordi vi ikke kan få bygget de anlæg, som der først er givet politisk grønt lys og tilskud til, og som foreninger siden har sparet penge sammen til. Det gælder bl.a. et kunstgræsanlæg i St. Restrup Idrætsforening beliggende i Frejlev.

Et område, der både vil give foreningen et længe ønsket anlæg, men også understøtte både folkesundheden og den mentale sundhed, der ligger i fællesskaber, samhørighed og meget mere. 

Der er med andre ord mange fordele ved de anlæg, der er planlagt, men som en vejledning fra 2018, som bliver overfortolket. 

Det kan ikke være rigtigt, at nogle meget rigide støjregler skal begrave fremtidens foreningsdrømme, hvad enten det er kunstgræs, padel, legeplads eller noget helt fjerde i den organiserede foreningsidræt. 

Helt karikeret er det sådan, at hvis et børnehvin ryger op over decibelgrænsen, er det lige pludselig ikke tilladt at dyrke idræt i området. 

Jeg mener, og vil derfor appellere til vores dygtige folketingspolitikere, at idrætsforeningers lydniveau hellere burde sidestilles med skoler, som også er fritaget fra reglerne for industristøj.

Ja, i det hele taget ligger det mig ganske enkelt meget fjernt at anskue lyd og liv fra et idrætsanlæg som “støj”, og det gør mig trist, hvis løsningen i fremtiden bliver, at man for eksempel skal kapsle fodboldbaner ind i meterhøje støjskærme.

Det er ikke særligt kønt og koster en hulens masse penge.

Derfor glæder det mig, at politikerne fra landets seks største byer - heriblandt os selv i Aalborg - samt DIF og KL er gået sammen til miljøministeren. 

Jeg håber derfor, at vi er på “det samme hold”, og vi kan få ændret den lovgivning, så vi kan lade det ganske danske land bygge med idrætsfaciliteter tæt på borgerne med alle de kvaliteter, det har. For idrætsanlæg har en helt central placering i et bysamfund, hvor det bør være muligt at anlægge og udvide i balance mellem aktiviteter og nabohensyn. 

Det vil jeg fortsat arbejde for på min hjemmebane i Aalborg Kommune.