Populær skole har afvist 100 forældre og elever

AALBORG:Politikernes planer om at slå skoler sammen i det østlige Aalborg har sat gang i en sand masseflugt.

Elever i massevis har meldt sig ud af Byplanvejens Skole og mange af de elever er i stedet startet på Gug Skole, som har oplevet en helt ekstraordinær elevtilgang.

- Faktuelt har vi indskrevet 45 nye elever, hvoraf størstedelen kommer fra Byplanvejens Skole, siger Rikke Høg Simmer, skoleleder på Gug Skole.

Hun kalder tilgangen massiv.

-  Vi er en skole, som ofte er søgt, og vi indskriver også hvert år mange børn i 0., som ikke bor i distriktet. Men det der er særligt i år er, at der kommer så mange nye elever på samme tid. Og så fra samme skole.

Det betyder, at den populære skole i øjeblikket er fyldt op på flere årgange, og må afvise elever, der gerne vil ind på skolen.

- Vi har afvist rigtig mange, fordi vi simpelthen ikke har plads. Vi kan kun fylde op til 24 elever i hver klasse, og rammer vi det loft, så siger vi nej til elever, der ikke bor i distriktet, siger Rikke Høg Zimmer og fortsætter.

- Det er ikke en overdrivelse, når jeg siger, at vi har sagt nej til 100 forældre.

Skal sige ja til nye elever

Der er frit skolevalg i Danmark. Det betyder, at forældre frit kan vælge, hvilken skole de vil indskrive deres barn på. 

Men vælger man en anden skole end den distriktsskole, man hører til, er man ikke garanteret en plads.

Vælger politikerne at vedtage en ny skolestrategi i det østlige Aalborg, bliver distriktet, der hører til Gug Skole større. Det betyder, at skolen skal finde plads til flere elever.

Det kan dog godt lade sig gøre, siger skolelederen.

- At fylde klasserne kræver ikke mere plads. Det kræver bare flere borde og stole. Men skal vi ud i et scenarie, hvor det her bliver vedtaget, og vi får så mange distriktsbørn, at vi skal udvide enkelte årgange med et ekstra spor, så kan det begynde at blive en udfordring, siger Rikke Høg Zimmer.

- Også i forhold til vores udendørs rammer, hvor de fysiske arealer og læringsmiljøer skal kunne rumme flere elever.

Skolelederen maner dog til besindighed.

- Jeg tænker ikke, det bliver et kæmpe problem, fordi det på sigt regulerer sig selv. Når vi skal optage nye elever på 0. årgang, så vil flere distriktsbørn betyde, at vi så må sige nej til flere børn fra andre distrikter. Så vi vil stadig kun være en firsporet skole på den lange bane, siger hun.

- Men der kan opstå en her-og-nu-problematik, fordi vi skal udvide med et femte spor på enkelte årgange, fordi vi i forvejen har fyldt fire klasser op og så får flere distriktsbørn.

Bruger mange ressourcer

Rikke Høg Zimmer forklarer, at skolen i øjeblikket bruger en del ressourcer på at tage godt imod de nye elever.

- Det har ikke givet udfordringer, men det kræver nogen personalemæssige ressourcer og en god dialog med både nye og nuværende forældre. Vi skal ikke være et "dem og os", men et "vi", siger hun.

- Vi har gjort rigtig meget ud af at kommunikere og forklare, at vi ikke bare fylder klasserne til bristepunktet, for der har været bekymring om, hvorvidt vi har plads de nye elever.

Hvis byrådet stemmer beslutningen om den nye skolestruktur igennem i midten af juni, vil ændringerne træde i kraft fra skoleåret 24/25.