Solen er på vej op. Lyset står ind ad alle vinduerne ved skrivebordet og i loftet. Kontoret ligger i forlængelse af den nye præstegård i Vester Hassing lidt udenfor Aalborg. Sognepræst Louise Ploug Poulsen sidder klar fra klokken halv otte om morgenen. Når indbakken er tømt, er der samtale med et sognebarn kl. 10.

- Jeg spørger sjældent, hvad det drejer sig om, når sognebørnene spørger, om de må tale med mig, forklarer 48-årige Louise.

Sognebørn betegner sognets medlemmer. Dem er der 2861 af i byen. Louise har stået alene med sognet i nogle måneder.

- Det, der fylder mest, er det, jeg ikke kan nå, fortæller Louise og holder en pause.

Præsten i nabobyen Ulsted stoppede i september. Udover at præsten i Ulsted havde ansvar for Ulsted Sogn, havde hun også ansvar for en tredjedel af opgaverne i Vester Hassing, hvor Louise er præst.

Louise står nu med Vester Hassing alene og skal dække enkelte opgaver i Ulsted også. Det går ud over alt det, der ikke er vielser, dåb, konfirmationer og begravelser. Eksempelvis er Louise nødt til at indstille julehjælpen i Ulsted sogn, fordi hun ikke har tid.

Yderområder begynder tæt på byerne

I den nyeste rapport om præster - udarbejdet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter - bliver det slået fast, at præstemangel er et problem. Og i fremtiden vil det kun blive værre. Især ét sted.