Coronavirus

Pres på i Aalborg-børnehave: Halvdelen af børnegruppen og alle ansatte sendt hjem

Pædagogisk leder og to hasteindkaldte vikarer holder skansen

Halvdelen af alle børn i Aalborg-børnehaven Æblehaven er sendt hjem. Arkivfoto

Halvdelen af alle børn i Aalborg-børnehaven Æblehaven er sendt hjem. Arkivfoto

AALBORG:Børnehaven Æblehaven i Hasseris har mandag måttet sende halvdelen af børnegruppen samt alle ansatte hjem på grund af coronasmitte.

Det oplyser børnehavens pædagogiske leder, Birgitte Bach Gramgaard, til NORDJYSKE.

Hun kan ikke oplyse, om smitten har ramt i børne- eller personalegruppen.

Børnehaven fik mandag formiddag travlt med at ringe til de forældre, hvis børn har haft nærkontakt med den smittede person. Nu venter der dem karantæne, indtil de med sikkerhed ikke selv er blevet smittet med coronavirus.

Børnehaven Æblehaven er normeret til 38 børn, og børnehaven har lige siden den totale nedlukning i foråret besluttet at opholde sig udendørs, oplyser Birgitte Bach Gramgaard.

- Vi er ikke en udebørnehave, men vi er blevet rigtigt glade for det, og der er mange fordele ved det, konstaterer Birgitte Bach Gramgaard.

Det er første gang, børnehaven er ramt af virussmitten.

Men hvis hele personalegruppen og halvdelen af børnene sendt hjem, hvem passer så resten af børnene?

- Det gør jeg, når jeg ellers ikke snakker i telefon, og så har jeg fået to vikarer ind, fortæller børnehavelederen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.