Prøvede at skjule sit ansigt for politiet - men det gjorde kun betjentene mere mistænksomme
26-årig anholdt i Aalborg og sigtet for flere forhold
AALBORG: Ved midnatstid natten til mandag fik to betjente fra Nordjyllands Politi en mistanke om, at en 26-årig mand i Aalborg havde noget at skjule. Og de blev blot mere mistænksomme, da det virkede, som om han forsøgte at skjule sit ansigt med sin hættetrøje.
Betjentene tog derfor kontakt til manden og spurgte, hvad han lavede i området. Det havde han svært ved at forklare, fremgår det af politiets døgnrapport.
Manden virkede påvirket af et eller andet, og betjentene besluttede at visitere manden og se, hvad han havde i en skuldertaske. Den viste sig at indeholde 26,49 gram MDMA, som populært kaldes ecstasy. Desuden var der noget receptpligtig medicin og diverse "indbrudsværktøj". Endelig fandt betjentene ting, der menes at være koster fra indbrud.
Manden blev derfor sigtet og anholdt for indbrud samt for at overtræde loven om euforiserende stoffer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.