Aalborg

Profil forlader Aalborg efter denne sæson

Puslespillet om Aalborg Håndbolds spillertrup til næste sæson er for alvor ved at tage form

Aalborg Håndbold siger farvel til en af sine profiler til næste sæson. Arkivfoto: Martin Damgård
Aalborg Håndbold siger farvel til en af sine profiler til næste sæson. Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret kl. 13:06

HÅNDBOLD: Spekulationerne har været mange omkring Nikolaj Læsøs håndboldfremtid. Med Mikkel Hansens ankomst til næste sæson, kunne der godt blive lidt overbefolket på venstreback-positionen.

Nu er der imidlertid nyt om en af de nuværende Aalborg-profiler. FC Porto har købt Nikolaj Læsø fri af sin kontrakt, og han skifter dermed til de portugisiske mestre efter indeværende sæson

Det er både en ærgerlig men også forstående direktør, der sætter ord på Nikolaj Læsøs kommende skifte.

- Nikolaj har gennemgået en fantastisk udvikling her i klubben, og vi ser ham som en vigtig brik, vi gerne ville have beholdt. På den anden side har han over for os ytret ønske om et udlandseventyr - og da vi fik vores krav indfriet, ville vi ikke stå i vejen for, at han til sommer kan prøve sig af på en ny håndboldscene, siger direktør Jan Larsen i en pressemeddelelse.

Hovedpersonen selv trives i klubben men er samtidigt klar på nogle helt nye udfordringer.

- Tiden i Aalborg har været helt fantastisk for mig, og det er den stadigvæk. Jeg har dog altid drømt om at komme til udlandet for at prøve en ny kultur og starte et anderledes håndboldkapitel. Timingen for dette passede nu, og jeg glæder mig til de nye udfordringer til sommer. Men først og fremmest er jeg fortsat topmotiveret for at slutte denne sæson med flere titler i Aalborg Håndbold, og så håber jeg, det er på gensyn og ikke et farvel med klubben og de fantastiske fans, siger Nikolaj Læsø.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden