René fra Rigtige Mænd takker: Stor opbakning ved søns alvorlige sygdom

Hans familie har de seneste par uger været igennem lidt af en rutsjebanetur. Yngstemanden Feliks Møller Pehrson fik som følge af en omgang skoldkopper en blodprop i hjernen. Kun et til to børn i Danmark får en blodprop som følge af skoldkopper årligt. 

Det begyndte fredag 8.juli, dagen efter hans tre-års-fødselsdag. Han vågnede og var træt og tvær, men mor Jannie Møller Pehrson tænkte ikke meget over det, for det havde været hårdt at fejre fødselsdag dagen før. 

- Da han skulle have morgenmad, snakkede han meget usammenhængende. Jeg kunne slet ikke forstå, hvad han sagde. Han plejer at være meget tydelig i sproget. Jeg blev lidt irriteret og bad ham om at snakke ordentligt, men han fortsatte med af mumle og snakke langsomt, siger hun. 

Hun lod Feliks gå i seng igen, og han sov indtil klokken 13, hvilket Jannie syntes var lige lovligt længe. Men han var klar på at komme med familien ud og handle til storebror Maks' fødselsdag. 

- Feliks vil altid gerne lægge varerne i vognen, men han blev ved med at tabe varerne. Selv den letteste pose chips kunne han ikke løfte. Og så virkede han helt lallende og gik og nynnede uden ord, hvilket ikke ligner ham. Han har for det meste ord på, fortæller René Pehrson, der ikke havde hørt om morgenens mærkelige opførsel. 

Kunne ikke nævne farver

Da de kom hjem, lagde Feliks sig til at sove igen, og da de vækkede ham til aftensmad, opdagede de, at den ene side af ansigtet hang. De tog Feliks i bad for at tjekke ham for flåter. 

- Mens han var i bad, legede han med et sandhjul i mange farver. Han kunne farverne på både engelsk og dansk, men han begyndte kun at svare i hvin. Vi fik travlt med at ringe 112, og da ambulancen kom fik de også travlt med at få ham af sted, siger René Pehrson.  

Feliks og Jannie brugte natten på Sygehus Nord, fordi man gerne ville undersøge ham for borelia. De regnede med, at de skulle hjem og fejre Maks' fødselsdag om morgenen. 

Sådan gik det dog ikke. Feliks begyndte at hænge med højre arm, og scanningerne, som egentligt skulle være sket mandag, blev rykket frem til samme dag. 

- Jeg havde lige snakket med en sygeplejerske om, at vi nok godt kunne tage hjem et par timer og fejre Maks, da der kom en læge, der sagde, at nu skulle jeg ikke blive forskrækket. Han fortalte mig, at Feliks har fået en blodprop og skulle opereres hurtigst muligt, siger hun. 

De blev sendt til sygehuset i Skejby for operationen. 

- Det sværeste, jeg nogensinde har prøvet, var at sidde i den ambulance og ringe til René og sige, at Feliks havde fået en blodprop i hjernen. Det var frygteligt, siger Jannie med tårer i øjnene. 

72 timers langt mareridt 

Feliks blev opereret, og de næste 72 timer beskriver forældrene som et mareridt. 

- Han lå der bare som et hylster af vores søn, siger René. 

- De kunne ikke sige, om vi ville få ham tilbage. Først sagde de, at han ville være, som før han kom i narkose. Uden sprog og lam i højre side. Men de var ikke sikre. Jeg spurgte ind til hver enkelte kropsdel, om den ville komme til at fungere igen. Og sygeplejersken svarede hver gang, at det kunne hun ikke svare på, fortæller Jannie. 

Efter 72 timer begyndte Feliks dog at kunne svare på ja- og nej-spørgsmål med lyd. 

- Jeg spurgte, om han glædede sig til at komme hjem og se kaninerne, og han svarede med 'hmm'. Det var helt fantastisk, siger hans far. 

Derfra gik der ikke lang tid, før Jannie ringede til René og bad ham om at finde kleenex frem, før han skulle se den video, hun ville sende. 

- I videoen gik han, og han gik sgu så fint. Lægerne kunne intet forstå, for ifølge deres udstyr burde han ikke kunne gå. Men ne,j han løb jo rundt. Han kunne ikke snakke og højre arm hang bare, men han kunne sagtens gå, forklarer han. 

Vigtigt med humor 

Det har været vigtigt for familien at have humoren med. 

- Det er vigtigt, at vi har haft humoren med. Hvis vi bare havde stået og grædt over ham, så havde han bare ligget og kigget. Men fordi vi har brugt humoren, har han rejst sig op. Vi har altså kørt den igennem med humor, kan man sige, pointerer René. 

- Vi har selvfølgeligt grædt, når han har sovet, tilføjer moren. 

En anden ting, der har været vigtig for familien, har været at dele historien, mens det hele skete. René har holdt sine følgere opdateret på Facebook, mens Jannie har lavet en Instragram. 

-Det gjorde, at jeg ikke følte mig alene. Der var ikke nogen at snakke med. Ikke engang lægerne kunne hjælpe. Men det har hjulpet, at vi har hørt fra flere, der har haft det, fortæller hun, og fortsætter:

- Det hjælper også at få det hele skrevet ned, for jeg kan ikke følge med. Det kræver næsten, at jeg går tilbage på Instagram og læser det hele igennem igen, for at jeg kan blive bekræftet i, at det er sket. For der er godt nok en, der har holdt hånden over os.

Responsen har været overvældende - med kærlighed fra nær og fjern. 

- Vi har slet ikke haft tid til at svare, men vi er utroligt taknemmelige for al den støtte, siger René Pehrson.

Bortset fra 24 timer med feber, der kort lignede en ny blodprop, er Feliks fortsat i bedring. Han er ved at få sproget tilbage og træner sin højre hånd. 

- Jeg kan slet ikke sætte ord på, hvor meget det betyder, at han er i så god bedring. Se ham lige, smiler Jannie gennem glædestårer og kigger på Feliks, der er ved at være klar til at komme ud og få en is.