Rykkede ud til skole: Bombetrussel var falsk

Truslen var sendt gennem skolens interne edb-systemer

Genrefoto: Kim Dahl Hansen

Genrefoto: Kim Dahl Hansen

KLARUP:Nordjyllands Politi måtte mandag eftermiddag en tur til Klarup Skole, idet der klokken 17.01 indløb en trussel rettet mod skolen. Patruljevogne kørte til stedet, men truslen blev hurtigt vurderet som værende falsk, og alarmen kunne derfor afblæses efter ret kort tid.

Det oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen i en pressemeddelelse.

I forbindelse med efterforskningen af hændelsen anholdt politiet en 15-årig dreng.

- Alt tyder på, at han ikke er gerningsmand til truslen, siger Karsten Højrup Kristensen.

Nordjyllands Politi understreger, at der ikke er noget, som tyder på, at der er en farlig situation på og omkring skolen. Der var tale om elektronisk formuleret bombetrussel via skolens interne systemer.

- Det står klart efter vores efterforskningsskridt her til aften. Det er vores vurdering, at det er sikkert at opholde sig på skolen, siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen.

Politiet tager dog altid denne slags anmeldelser alvorligt, hvorfor man med det samme indleder et større efterforsknings-arbejde for at klarlagt alle sagens omstændigheder.

Af hensynet til politiets videre efterforskning vil man ikke udtale sig yderligere.

Klarup Skole har fra i morgen tidlig personale klar på skolen til at tage imod børnene, og personalet vil være klar til at svare på de spørgsmål, der måtte være fra elever og forældre.

Hvis man har oplysninger til politiet i sagen, kan man ringe 114.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.