Luftfarten

Så fløj det første fly til København: 15 passagerer

Det er faktisk lige i overkanten af mine forventninger, siger lufthavnsdirektør

Foto: Henrik Bo
Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 09:01

NORDJYLLAND: Så er der hul igennem ad luftvejen til København: Det første SAS-fly på ruten Aalborg-København lettede en lille smule forsinket klokken 08.01 fra Aalborg.

Inden da var en flyver fra København landet syv minutter forsinket klokken 07.27.

Den seneste afgang fra Aalborg til København var den 5. april. Så der er gået 15 dage uden flyvninger på ruten.

Og 15 passagerer havde booket plads til den lidt "historiske" første flyvning, fortæller lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

Om antallet af passagerer på denne første flyvning siger direktøren.

- Det synes jeg faktisk er meget godt. Det er lidt over mine forventninger, når det først var fredag, det blev offentliggjort, at SAS ville genoptage flyvningen på ruten. Mange af dem, der har skullet til København her mandag, har formentlig i god tid planlagt anden form for transport derover, da de ikke vidste, at flyvningerne blev genoptaget, mener Søren Svendsen.

Han oplyser, at der indtil nu er booket 26 til aftenens flyvning til København. Den afgår klokken 18.55.

- Og der kan jo nå at komme flere. Men det er helt sikkert, at der kommer flere de næste dage. Det er der ingen tvivl om, siger Søren Svendsen, som glæder sig over, at der nu igen er en smule aktivitet i lufthavnen - omend det endnu ikke er så meget.

Foreløbig har SAS planlagt to flyvninger fra Aalborg dagligt - dels klokken 7.45 dels klokken 18.55. Og tilsvarende ankommer der så SAS-fly cirka en halv times før fra København.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden