Løn

Så meget tjener en leder i gennemsnit - tallet er lige steget

Gennemsnitslønnen for private ledere dækker dog over lidt af et spænd

Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret kl. 10:50

Gennemsnitslønnen for en privat leder vil muligvis lyde høj i nogle ører, og den dækker da også over pæne forskelle - men her er tallet:

Med en lønstigning på 4,8 procent fra tredje kvartal 2022 til tredje kvartal 2023, får en leder ansat i det private erhvervsliv 71.320 kr. i månedsløn.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra organisationen Lederne.

Dermed har lederne som alle andre på arbejdsmarkedet indhentet noget af det, de tabte i realløn i en periode med stærkt stigende inflation i 2022.

På den baggrund konkluderer organisationen, at ledernes følger lønudviklingen på det samlede private arbejdsmarked. På DA-området steg lønnen med 4,9 pct. i samme periode.

Bodil Nordestgaard Ismiris, administrerende direktør, Lederne. Arkivfoto.

- Der er ofte snak om, at ledernes lønninger stikker af fra medarbejdernes, men når vi kigger på den brede gruppe af ledere i Danmark, kan vi igen i år konstatere, at det ikke er tilfældet. Tværtimod. Lederne udviser ansvarlighed med lønstigninger, der følger den generelle udvikling på arbejdsmarkedet, siger Ledernes administrerende direktør Bodil Nordestgaard Ismiris.

Kilde : Lederne

Den gennemsnitlige månedsløn for direktører er på 121.348 kr., mens den for ledere nederst i ledelseshierarkiet er 62.276 kr. om måneden.

Mediet Finans har noteret, at der på visse direktionsgange er gode tider - det afspejles blandt andet i det faktum, at Novo Nordisk-bossen, Lars Fruergaard Jørgensen, har fået en lønstigning på 13,5 procent, hvilket giver en aflønning i 2023 på godt 68 millioner kroner. 

Gå til relaterede emner

Forsiden