Så sprang de ud: Årets første studenter i Nordjylland har fået huen på

På Hasseris Gymnasiums IB afdeling fik de første studenter i Nordjylland hue på. 

Dansk-amerikanske Nicolai Nielsen er blandt de første 21 studenter i 2022.  <i>Foto: Henrik Louis</i>

Dansk-amerikanske Nicolai Nielsen er blandt de første 21 studenter i 2022.  Foto: Henrik Louis

AALBORG:Der var god vind i Dannebrog, da den internationale afdeling på Hasseris Gymnasium kunne fejre årets første studenter. 

Faktisk var vinden så slem, at det krævede et par forsøg at få flagene hejst. Det gjorde dog ikke noget, for de 21 studenter var lettede og lykkelige over, at de har overstået tre hårde års arbejde. 

- Jeg er meget glad. Det har været tre lange år med afleveringer, der har trukket tænder ud, fortæller Kamil Olszowka kort efter, at han har fået huen på af sin mor. 

Der var store smil og massere af kram over hele linjen, da Kamil Olszowka fik huen på <i>Foto: Henrik Louis</i>

Der var store smil og massere af kram over hele linjen, da Kamil Olszowka fik huen på Foto: Henrik Louis

Dagens skriftlige engelskeksamen var dog ikke den store udfordring. 

- Engelsk er et af de fag, jeg føler, jeg har styr på, så det har været stille og roligt. Ikke noget med tidspres, forklarer den nye student. 

Han fejrer dagen først med familie og bobler her i salen, og senere i aften med sine venner til skolens galla, som tilfældigvis falder på samme dag. 

En af de andre lettede studenter er Nicolai Nielsen. 

- Det er meget dejligt at være færdig med det her. De sidste to uger har været meget pressede, fordi der har været en eksamen hver dag, og så har man skullet hjem og læse op til det næste fag. Det er virkeligt rart at have det overstået, fortæller han. 

Nicolai Nielsen er som noget helt specielt blevet valgt af sine medstuderende til at holde studentertalen til dimissionen i næste uge. <i>Foto: Henrik Louis</i>

Nicolai Nielsen er som noget helt specielt blevet valgt af sine medstuderende til at holde studentertalen til dimissionen i næste uge. Foto: Henrik Louis

Første år efter corona 

Han er glad for at kunne blive mødt af familien. 

- Vi startede under corona, så vi har set, hvordan man ikke rigtigt har måttet fejre det de andre år, så det er fedt, vi får lov til at få familien med i dag, siger Nicolai Nielsen. 

Det er da også noget af det, der gør dagen helt speciel, hvis man spørger Karin Mølgaard Skals, der er leder af det internationale afdeling under Hasseris Gymnasium. 

- Det er virkeligt noget specielt hvert år at se de nye studenter blive udklækket. Men det er bare helt specielt i år, hvor vi igen må invitere familierne her ind i festsalen for at fejre deres unge mennesker, forklarer hun. 

Hun fortæller, at i 2020, hvor alle eksamener på linjen var aflyst, blev det af nød bibliotekaren, der fik lov at give mange af de unge hue på, når de kom for at aflevere deres bøger. 

- De andre var i tvivl om, hvornår de måtte tage den på. Sidste år måtte vi holde noget, men hver student måtte kun have to personer med, så det er rigtigt dejligt, at der er så meget liv i dag, fortæller hun.  

Udover at være glad for at se de mange mennesker samlet i salen, glæder hun sig også til at se de unge mennesker danse lanciers med huerne på til aftenens galla. 

Det var en udfordring at hejse flagene på den blæsende torsdag eftermiddag, men glæden ved at være færdig var ikke til at tage fejl af. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden