Sådan bliver dit karnevals-vejr

Der bliver umiddelbart velegnet vejr til en folkefest, når den store karnevalsparade lørdag skal gennem byen

Arkivfoto: Claus Søndberg

Opdateret kl. 13:08

AALBORG: Det ser ud til, at vejrguderne er med karnevalsgængerne igen i år. 

Det oplyser vagthavende metrolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Jens Lindskjold. 

- Det ser ud til, at det holder tørt. Der bliver plads til sol mellem de drivende skyer og temperaturer på mellem 15-17 grader, siger han. 

Det store, festglade optog kommer altså ikke til at gå gennem byen i sommervejr, men der skulle være mulighed for, at solen smiler i løbet af dagen. 

Natten til lørdag kan der opstå enkelte byger i Aalborg-området, men de skulle gerne drive forbi i løbet af  de tidlige morgentimer, inden optoget bliver skudt i gang. 

Den kraftige vind, der har hærget flere steder i Nordjylland, vil fratage i styrke inden optoget. 

- Det bliver en smule bedre lørdag, men der vil stadig være en jævn til frisk vind fra nordlig retning i løbet af lørdagen. Den vil dog være aftagende, som dagen skrider frem, siger metrologen.

Karnevalsoptoget starter tre forskellige steder i Aalborg. Lørdag kl. 10.00 begynder optoget fra Nørresundby. Kl. 10.30 går de fra Østerport i Øgade-kvarteret, mens de i Vestbyen starter 11.00. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden