Ejendomsmarked

Søskende sælger oldeforældres arv

Ejendommen har været i familiens hænder i præcis 100 år

Tina Maahn Hjorth Jensen og hendes bror har solgt ejendommen på Østergade 72 i Nørresundby, efter at deres oldeforældre købte ejendommen i 1924.
Tina Maahn Hjorth Jensen og hendes bror har solgt ejendommen på Østergade 72 i Nørresundby, efter at deres oldeforældre købte ejendommen i 1924. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech

Opdateret kl. 10:57

Efter i 100 år at have været ejet af samme familie har en boligudlejningsejendom i Nørresundby skiftet hænder.

Det skriver EDC Erhverv Poul Erik Bech, der har stået for salget, i en pressemeddelelse.

Det er Tina Maahn Hjorth Jensen og hendes bror, der har solgt ejendommen på Østergade 72. Deres oldeforældre købte ejendommen for præcis 100 år siden.

- Mine oldeforældre købte ejendommen tilbage i 1924, og den er siden gået i arv gennem generationer, hvilket betyder, at vi i familien har fyldt murstenene med mange gode minder. Det har derfor været en nostalgisk beslutning at sælge, men da både min bror og jeg har fuldtidsarbejde og familie, har vi valgt at lade nye kræfter træde til. Vi har haft en god mavefornemmelse i forhold til at sælge, siger hun i pressemeddelelsen.

Ejendommen Østergade 72 ligger lige over for Engvej i Nørresundby, der er indfaldsvejen til det nye område Stigsborg.

Herudover ligger Limfjordsbroen for enden af Østergade godt én kilometer væk.

Ejendommens tre etager har et samlet areal på 368 m², der fordeler sig på fem lejligheder i størrelsen 49-126 kvadratmeter. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden