AALBORG: "Limfjordsbroens højtidelige Indvielse i Dag"
Sådan lød overskriften på side tre af Aalborg Stiftstidende 30. marts 1933, da Limfjordsbroen blev indviet.
Statsminister Thorvald Stauning stod for indvielsen, og "det dejligste Foraarsvejr begunstigede Indvielsen". Det var unægtelig en stor dag, for som skribenten formulerer det:
"Et af dansk Ingeniørkunsts hidtil største og mest imponerende Arbejder har gjort to Landsdele til et, gjort Vendsyssel landfast med Nørrejylland. Et af de smukkeste Kapitler i dansk Brobygning er tilendebragt."
Siden er meget vand løbet under broen, og 90 år senere står Limfjordsbroen stadig som en forbindelse mellem Aalborg og Nørresundby, Vendsyssel og Himmerland.
Den første bro mellem Aalborg og Nørresundby
Den første faste forbindelse mellem Aalborg og Nørresundby var Kong Christian den Niendes Pontonbro, der blev indviet med kongeligt besøg, flag og guirlander i september 1865. Med tiden blev den smalle bro for trang, og i 1933 veg den gamle pontonbro pladsen for den nye Limfjordsbroen.
Livsnerve og vartegn
På de ni årtier har broen udviklet sig til at blive en vigtig del af Aalborg, fortæller borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).
- Limfjordsbroen er jo både en fantastisk livsnerve og et fantastisk vartegn i Aalborg. Den har betydet rigtig meget for at skabe en sammenhæng mellem Aalborg og Nørresundby, hvor man har fået de to byer til at smelte sammen. På den måde betyder broen utroligt meget for den sammenhængskraft, der er i byen og i kommunen, siger han og fortsætter:
- Limfjordsbroen har også været med til at være en platform for nogle af de store arrangementer, vi har haft i byen. Her har den været med til at skabe nogle ikoniske rammer. Vi har jo blandt andet brugt broen til afskyde fyrværkeri fra til Tall Ships Races.
Borgmesteren har selv flere gode og sjove minder fra broen. Blandt andet da broen gik op lige midt i det stort anlagt Royal Run.
Og så er der et minde helt tilbage fra begyndelsen af karrieren som politiker.
- Jeg tror faktisk, at da der blev taget billede af, at jeg satte min allerførste valgplakat op i 1997, var det med Limfjordsbroen som baggrund.
Borgmester Thomas Kastrup-Larsen tager imod, da Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen var på officielt besøg i Aalborg i 2014. I baggrunden - Limfjordsbroen. Arkivfoto: Henrik Bo
Fantastisk udsigt
En af dem, der kender broen allerbedst, er brofoged Lars Andreasen. Han har Limfjordsbroen som arbejdsplads, og kan følge med fra første parket, når hverdagen går sin gang og når der er store arrangementer, vejarbejde og passerende skibe.
Broens fødselsdag blev ikke fejret som sådan, men flaget var dog hejst, fortæller brofogeden.
Lars Andreasen er den sidste af sin slags. Vejdirektoratet vil nemlig gå over til at fjernstyre Limfjordsbroen. Den endelige slutdato Lars Andreasen og kollegernes arbejde på broen er ikke på plads endnu.
Men det står altså klart, at Lars Andreasen er den sidste brovagt på broen mellem Aalborg og Nørresundby.
Og det er et særligt arbejde, han en dag ikke skal udføre længere.
- Vi kan følge med i alt, hvad der sker i byen. Man lærer lynhurtigt at læse, hvad der sker. Hvis der pludselig er mange biler, så er der nok noget galt ude i tunellen. På den måde følger man med i det hele. Vi følger med i, hvordan tingene og personerne i byen skifter.
Der er særligt én ting, Lars Andreasen kommer til at savne ved arbejde i brotårnet på den 90 år gamle bro.
- Jeg bliver nødt til at sige, at vi har en fantastisk udsigt. Det er nok den, vi kommer til at savne allermest. De der solopgange er helt unikke. Der er vandet, byen og solen der lige står op.
Her er Lars Andreasen tilbage i 2020 i gang med at smøre de to rigler, der låser bro og broklapper sammen, når de er nede. Arkivfoto: Lars Pauli
Der er utroligt mange billeder af Limfjordsbroen i Nordjyskes billedarkiv - fra både store og små begivenheder. Se et udvalg af dem her:
Limfjordsbroen i forårssolen. Arkivfoto: Torben Hansen
Der var DM i high diving fra Limfjordsbroen i juni 2022. Arkivfoto: Martél Andersen
Limfjordsbroen i Aalborg. Arkivfoto: Henrik Bo
Juletræ på toppen af Nørresundby Boligselskabs hus. Arkivfoto: Lars Pauli
Limfjordsbroen set gennem juletræet. Arkivfoto: Lars Pauli
Træet stråler over Limfjordsbroen. Arkivfoto: Lars Pauli
I 2019 var USA's tidligere præsident Barack Obama på besøg i Aalborg, hvor han skulle på scenen i Musikkens Hus. Det blev også til en tur over Limfjordsbroen for eks-præsidenten. Arkivfoto: Bente Poder
Limfjordsbroen er blevet brugt til mange arrangementer gennem årene - her i 2004, hvor Safri Duo optrådte på broen under Tall Ships Races. Arkivfoto: Michael Koch
Tall Ships Races 2004 Arkivfoto: Michael Koch
Augustoprøret i 1943 var en skelsættende begivenhed under besættelsen. Her har pressefotograf H. Dalby fanget uroligheder ved Limfjordsbroen.
Limfjordsbroen i aftentåge. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
Limfjordsbroen fylder 90 år Arkivfoto: Claus Søndberg
En by er altid i udvikling, og det har havnefronten i Aalborg også været. Her ses en af ideerne til omdannelsen af havnefronten præsenteret i 1991. Planerne indebar nyt byggeri på østsiden af Limfjordsbroen hen over Strandvejen. Sådan endte havnefronten dog ikke med at se ud. Arkivfoto: Ann Mørch
Gående og cyklister er for tiden flittige til at bruge Limfjordsbroen. Arkivfoto: Lars Pauli
Det ikoniske brotårn på Limfjordsbroen. Arkivfoto: Lars Pauli
Fra Signalbakken kan man se vidt omkring. Eksempelvis til Limfjordsbroen. Arkivfoto: Lars Pauli
Broerne i solnedgangen over Limfjorden i Aalborg. Akrivfoto: Henrik Bo
Kold dag på Limfjorden Arkivfoto: Martin Damgård
Broen vedligeholdes. Arkivfoto: Lars Pauli
Broen vedligeholdes. Arkivfoto: Lars Pauli
Broen vedligeholdes. Arkivfoto: Lars Pauli
Limfjordsbroen og Nørresundby en lørdag aften klokken 21.20 i begyndelsen af coronakrisen. Arkivfoto: Henrik Bo
Inden Limfjordsbroen blev åbnet, blev broens belastningsevne testet med 48 lastbiler lastet med grus. Arkivfoto: J. A. Kirkegaard
Aalborg set fra Nørresundby Arkivfoto: Claus Søndberg
Aalborg Karneval 2018 Arkivfoto: Martin Damgård
Aalborg Karneval 2019. Arkivfoto: Martin Damgård
Udsigt til trafik fra tårnet. Arkivfoto: Claus Søndberg
DGI Landsstævnes åbningsceremoni i Aalborg i 2017. Arkivfoto: Henrik Bo
Under broen. Arkivfoto: Martel Andersen
Luftfoto over Aalborg. Arkivfoto: Lars Pauli
Tall Ships Race 2015 i Aalborg sluttede af med et stort festfyrværkeri fra Limfjordsbroen. Arkivfoto: Martin Damgård
Tall Ships Race 2015 i Aalborg sluttede af med et stort festfyrværkeri fra Limfjordsbroen. Arkivfoto: Martin Damgård
Tall Ships Race 2015 i Aalborg sluttede af med et stort festfyrværkeri fra Limfjordsbroen. Arkivfoto:Martin Damgård
Broklap til jernbanebroen transporteres på plads. Arkivfoto: Torben Hansen
Havnerundfart i Aalborg Havn. Arkivfoto: Martin Damgård
Bas Under Buen under Limfjordsbroen i Nørresundby lørdag. Foto: Martin Damgård
Bas Under Buen under Limfjordsbroen i Nørresundby lørdag. Foto: Martin Damgård
Limfjordsbroen var oprindeligt en betalingsbro. Det kostede blandt andet 15 øre for en person med trillebør at krydse Limfjordsbroen, men smågrise, gæs og andet større fjerkræ var gratis. Bropengene blev afskaffet i maj 1935. Og det blev fejret. Arkivfoto: J. A. Kirkegaard
Is på fjorden i 2012. Arkivfoto: Lars Pauli
Aalborg Kanonlaug hejser flaget for en ny sæson i 2012. Arkivfoto: Torben Hansen
Aalborg Kanonlaug hejser flaget for en ny sæson i 2012. Arkivfoto: Torben Hansen
Aalborg Kanonlaug skyder en ny sæson i gang i 2012. Arkivfoto: Torben Hansen
Fjordmarathon i Aalborg i 2012. Arkivfoto: Lars Pauli
Anderæs arrangeret af Lions Club Hammer Bakker i 2011 - flere end 1000 ænder blev kastet ud fra Limfjordsbroen, og så gik det ellers i adstadigt tempo hen mod Suhrs Kanal. For at holde vildfarne ænder på plads var banen afskærmet. Arkivfoto: Torben Hansen
Billedet viser de tyske flyvemaskiner over Limfjordsbroen i Aalborg 9. april 1940. Billedet er fra Nordjyske Mediers arkiv og taget i Aalborg. Arkivfoto: Nordjyske
Aftenlys under broen. Arkivfoto: Claus Søndberg
I forbindelse med VM for islænderheste 2007 drog en flok på 21 ryttere + heste over Limfjordsbroen. Martin Damgård
Demostration i 2003 mod den kommende krig i Irak. Arkivfoto: Claus Søndberg
Morgenlys over Limfjordsbroen i oktober 1999. Arkivfoto: Grete Dahl
Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen på officiel besøg i Aalborg i 2014. Borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) viser vejen. Arkivfoto: Henrik Bo
Hvis du ikke accepterer betingelserne kan du ikke anvende din profil på Nordjyske.dk og mister derved muligheden for at bruge din
Nordjyske profil, Nordjyske E-avis og andre digitale tjenester.