Vejret

Se de vilde billeder: Hagl og regn væltede ned i Nordjylland

Hedebølge sluttede brat med torden og kraftig nedbør

Bunker af hagl i Svenstrup. Foto: Torben Hansen
Bunker af hagl i Svenstrup. Foto: Torben Hansen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:42

NORDJYLLAND: Så skete det.

Flere dages svedig hedebølge med bagende sol blev tirsdag eftermiddag afbrudt af pludselig og kraftig nedbør.

Nibevej i Frejlev tirsdag eftermiddag. Foto: Claus Søndberg

Flere steder Nordjylland væltede regnen ned, i nogle områder var der ligefrem kraftige haglbyger.

For eksempel i en rundkørsel ved Hobrovej i Svenstrup, hvor bunker af hagl lå på jorden trods de fortsat halvlumre temperaturer.

Det pludselige skifte i vejret var varslet af DMI.

Meteorolog Trine Pedersen fra DMI fortæller, at der var været skybrud flere steder i landet tirsdag.

Farvel til hedebølgen

Skiftet fra en længere periode med meget varmt vejr til køligere luft kan føre til både kraftige skybrud og voldsomme haglbyger.

- Det er typisk sensommervejr, siger Trine Pedersen til Nordjyske.

Hun nævner, at nedbøren kan få temperaturen til at falde med hele 10-15 grader på kort tid.

Og der er ikke udsigt til hedebølge med op til 30 grader igen p.t.

- Nu bliver det lidt køligere, 20-25 grader, siger DMI-meteorologen.

Så voldsom var nedbøren i Svenstrup tirsdag eftermiddag.

Regnen væltede ned og skabte små floder her i Svenstrup.

Gå til relaterede emner

Forsiden