Pludselig måtte gæster forlade bar. Årsagen skulle findes hos overboen
- Vi var lidt overraskede, siger ejeren, der pludselig måtte have alle gæsterne gennet ud
Opdateret kl. 12:52
Onsdag var der varslet om skybrud i Aalborg, men ejeren af John Bull Pub i Aalborg, Jamal Najmi, måtte alligevel sende alle gæsterne på gaden klokken 15.30.
Der var nemlig kraftigt regnvejr - indenfor på baren, der ligger ud til Østerågade og Toldbod Plads midt i Aalborg.
Det fortæller Jamal Majmi.
- Vi var lidt overraskede over, at der pludselig var skybrud indenfor, siger Jamal Majmi med et lille grin.
Forklaringen på vandet indenfor skulle finde hos overboen til John Bull Pub. Her ligger nemlig en tandlæge.
Tandlægestolen var nemlig itu, og vandet til blandt andet mundskyld ved tandlægestolen, fossede ud. Der var vand både i tandlægeklinikken og i baren nedenunder, forklarer Jamal Majmi.
- Det var ret voldsomt. Jeg troede ikke, at der kom så meget vand til en tandlægestol, men der kom meget vand ned til os, siger han.
Et skadeservicefirma fik stoppet vandet og har fået udbedret skaderne.
- Der holdt fire biler udenfor fra cirka klokken 16 til klokken cirka 1 i nat. Siden de kørte, har der kørt tre affugtningsmaskiner i baren, siger Jamal Majmi.
Ejeren fortæller dog, at han er klar til at byderne gæsterne indenfor i tørvejr igen i eftermiddag.
- Efter godt arbejde fra skadeservice er der styr på vandet, og vi er klar til at åbne igen i eftermiddag, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.