Slut med højhuse? Flertal mener, kommune har tilladt for meget i de seneste år

Aalborg kommer måske til at bremse op for udviklingen af mere tæt og højt byggeri

Arkivfoto: Claus Søndberg <i>Foto: Lars Pauli</i>

Arkivfoto: Claus Søndberg Foto: Lars Pauli

AALBORG:Noget kunne tyde på, at kandidaterne til det kommende kommunalvalg i Aalborg Kommune har taget ved lære. Ser man på de svar, Nordjyske har fået i forbindelse med udarbejdelsen af en ny kandidattest, er der i hvert fald et markant flertal, som mener, kommunen har tilladt for meget, for tæt og for højt nybyggeri.

Og det svarer meget godt til den debat, der har været i den seneste byrådsperiode, hvor der har været adskillige protester mod nye byggeplaner eller ændringer af eksisterende lokalplaner. For eksempel på Sorthøj, i Gl. Hasseris, i Lindholm Strandpark og på den såkaldte strygejernsgrund i Hasserisgade - men også i forhold til omdannelsen af de tidligere industriarealer på Godsbanen, Eternitten og Østre Havn.

Men nu er der altså tæt på 74 procent af de kandidater, der har svaret på Nordjyskes spørgsmål, som er ”enig” eller ”meget enig” i, at det er ved at være nok. Og svarene kommer både fra kendte kritikere af udviklingen som Konservative (84 procent) og Enhedslisten (92 procent), men der er også flere socialdemokrater (46 procent), som erklærer sig ”enige” eller ”meget enige”

- Jeg synes, det er en helt relevant politisk diskussion, som afhænger meget af, hvilke områder man taler om, hvordan skalaen er i forvejen, og hvad der passer ind og så videre. For jeg har jo også lagt mærke til, at der mange forskellige holdninger i befolkningen i forhold til, hvor højt og hvor tæt, der skal bygges, så det er en diskussion, vi skal have med hinanden, hver gang vi laver en byggeplanlægning, siger borgmester og spidskandidat for Socialdemokratiet, Thomas Kastrup-Larsen.

- Jeg synes, at vi skal have en kritisk holdning i forhold til at bygge højt og tæt, og det afhænger selvfølgelig også af, hvad det er for en del af byen, man taler om, og hvordan det passer ind og så videre. Så der skal man afveje de forskellige argumenter mod hinanden, tilføjer han.

Skal have en god pris

Ifølge kritikere er udviklingen blandt andet drevet af et ønske om tjene mest muligt på de grunde, kommunen har solgt til diverse investorer og developere. For jo dyrere en grund er, jo tættere og højere vil de fleste forsøge at få lov til at bygge, så deres investering bliver rentabel. Men sådan ser Kastrup-Larsen ikke nødvendigvis på det.

- Det er jo ikke så mange grunde, kommunen rent faktisk har solgt. Langt de fleste er privat jord, der bliver handlet mellem private. Så det, at kommunen har haft et indtægtskrav, synes jeg ikke har haft nogen indflydelse i forhold til det, og det skal det heller ikke have. Vi skal selvfølgelig have den bedst mulige pris for de arealer, vi har til salg, men samtidig har vi også et ansvar for, at byen bliver udviklet på en god og afbalanceret måde, påpeger han.

Ifølge borgmesteren er det fortsat også vigtigt, at der bygges nye boliger til det stigende antal indbyggere i kommunen.

- Også sådan at vi ikke får huslejer, der kommer til at stige uforholdsmæssigt meget, sådan som man har set i andre storbyer, tilføjer han.

Grafik:

K er skeptisk

Konservatives spidskandidat Morten Thiessen er dog fortsat skeptisk i forhold til udviklingen - nøjagtig ligesom hans partifælle Vibeke Gamst (K) ofte har været det i den forgange byrådsperiode.

- Vi kan jo se resultatet af, at vi har prioriteret det for lavt. Udviklingen er simpelthen løbet fra os, og hidtil har byrådsflertallet jo syntes, det var en fantastisk måde at udvikle byen på, og det er vi ikke enige i, siger han.

Ifølge Thiessen er Konservative både betænkelige i forhold til de arkitektoniske og trængselsmæssige konsekvenser af mere højt og tæt byggeri, og partiet mener også, det er problematisk, hvis man dispenserer for meget fra de gældende lokalplaner.

- Vi synes, man skal kunne stole på en lokalplan, ellers er der ikke megen fidus i at lave dem, understreger Morten Thiessen.

Konservative har tidligere kritiseret det indtægtskrav, som gør, at kommunen sælger sine egne byggegrunde så dyrt som muligt.

- Direkte adspurgt siger developerne jo, at jo mindre de må bygge i højden, jo mindre vil de give for byggeretten. Så hver eneste gang, man har en højere forventning til en højere indtjening, end markedet ellers vil give, kommer en etage mere på, forklarer Morten Thissen.

Han mener, at der efterhånden er bygget så meget, at der er en rimelig balance i adgangen til ungdomsboliger, og derfor frygter han heller ikke en opbremsning i forhold til mere højt og tæt byggeri. Og noget kunne tyde på, at Venstre i Aalborg har det på samme måde. Her svarer 91 procent af de 12 kandidater, der har svaret på spørgsmålet, i hvert fald, at de er ”enige” eller ”meget enige”.

- Det første folk nævner, når man snakker om det her, er jo Godsbanen. For det er godt nok tæt dernede, og det strider også lidt mod kommunens højhusplan, som siger, at der skal være luft og grønne byrum mellem husene, forklarer spidskandidat Jan Nymark Thaysen.

Det er blandt andet byggerier som dette på Godsbanen, der har fået flere politikere til at slå bremserne i forhold til mere højt og tæt byggeri i Aalborg Kommune. Arkivfoto: Mette Nielsen <i>Mette Nielsen</i>

Det er blandt andet byggerier som dette på Godsbanen, der har fået flere politikere til at slå bremserne i forhold til mere højt og tæt byggeri i Aalborg Kommune. Arkivfoto: Mette Nielsen Mette Nielsen

Fortidens synder

Han synes dog, at Aalborg er på vej væk fra den måde at bygge på, så det er måske ”fortidens synder”, der stadig belaster folks opfattelse af byggestilen.

- Noget af det sidste, jeg har været med til at sætte mit aftryk på, er et byggeri på Østre Havn, som godt nok har fået lov til at blive lidt højere, men så bliver det også smallere, så der bliver plads til mere grønt og flere opholdsarealer. Så i denne her byrådsperiode er vi måske allerede ved at lægge lidt afstand til det, man har gjort tidligere, påpeger han.

Ifølge Thaysen er et andet eksempel på et sted, hvor et flertal af politikerne gerne vil regulere højden, det byggeri, der skal være på den grund, der tidligere rummede Allé Skole samt i Golfparken, hvor man også har pillet et hus ud i forhold til den oprindelige plan .

- Så jeg synes, vi lytter til den kritik, der har været. Men vi skal jo også huske, at der er nogen - for eksempel unge mennesker, som synes, det er ok at bo tæt, tilføjer han.

Til gengæld synes han stadig, der er en tendens til, at det er tegnebogen styrer udviklingen frem for de politiske visioner.

- Vi havde faktisk planer om at gå til valg på at droppe indtægtskravet, men det er desværre et budskab, der er lidt svært at kommunikere ud, og derfor droppede vi det igen, forklarer han.

EL ærgrer sig

Blandt kritikerne af udviklingen, finder man også Enhedslistens kandidater, hvor 37 procent er ”enige” og 55 procent ”meget enige” i, at det er ved at være nok.

- Kigger man for eksempel på Godsbane-arealet er det ret indlysende, at der er bygget for tæt, og der er også problemer med højden nogle steder på havnen og Eternitten. Så jeg synes, at hvis man kigger på det nu, burde de fleste nok erkende, at det nogen steder er gået for voldsomt for sig, siger spidskandidat Per Clausen.

- Vi har jo også haft nogle eksempler i Vestbyen, hvor man hver gang, man finder et hul, bygger et hus, der er en lille smule højere end de nærliggende, og det synes jeg helt klart har taget overhånd, for for mig at se skyldes det nogle investorer, der har haft en klar interesse i at udnytte de her jordarealer maksimalt for at øge indtjeningen. Og det, synes jeg, er rigtigt ærgerligt, at vi har accepteret i Aalborg Kommune, tilføjer han

Ifølge Per Clausen har Enhedslisten derfor bestræbt sig på at diskutere lokalplaner og kommuneplansændringer udfra, hvordan partiet synes, Aalborg Kommune skal udvikle sig.

- Og hvis det så betyder, at man vil få en lavere indtjening på salg af grunde, end kommunen har regnet med - ja , så må vi tage det med, mener Per Clausen.

I forhold til antallet af boliger, ser han det stadig som en udfordring at sikre, at der er nok boliger, der er til at betale for folk med almindelige indkomster. Og så ser han også gerne, at borgerne får mere indflydelse på, hvordan et givent område skal udvikles.

- Nå man snakker med folk - uanset hvor de bor i kommunen - har de ofte en opfattelse af, at når man får en lokalplan til høring, er det stort set umuligt at flytte noget i den for alvor. Og det hænger givet vis sammen med, at planerne er lavet ud fra nogle drøftelser med en investor, der har en forventning til, hvad man kan få lov til at bygge og tjene. Og det synes jeg er meget uheldigt, understreger han.

Vil du vide mere om, hvilke holdninger de enkelte kandidater fra de forskellige partier har, er det muligt at klikke sig ind på deres individuelle svar via kandidattesten på Nordjyske.dk

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.