Smitte fremrykker broarbejde: Nu skal Limfjordsbroen forbedres

Mandag starter renovering af vigtig broforbindelse

Mandag starter endnu en etape i renoveringen af Limfjordsbroen. Foto: Martin Damgård

Mandag starter endnu en etape i renoveringen af Limfjordsbroen. Foto: Martin Damgård

AALBORG:På mandag 20. april starter anden etape i renoveringen af Limfjordsbroen.

Det er led i et omfattende renoveringsprojekt, der er planlagt til at vare frem til 2021 og ventes at koste over 33 millioner kr.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Corona-krisen har lagt en dæmper på biltrafikken i Danmark. Også på Limfjordsbroen, hvor der plejer at passere 30.000 køretøjer i døgnet.

Lige nu er den trafik skrumpet til under en fjerdedel, oplyser afdelingsleder Henrik Jess Jensen fra by- og landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune.

- Der er meget lidt trafik over broen lige nu, så i år gennemfører vi både etape to og tre i renoveringen af broen. Det vil sige både den etape, som var planlagt til i år, og så fremrykker vi etapen, som ellers var planlagt til at blive udført næste år, fortæller afdelingslederen.

- Man kan sige, at vi udviser rettidig omhu ved at udnytte tiden i en ellers træls situation, bemærker han.

I denne omgang skal brofladen, vejbelægningen og fugerne på Limfjordsbroen repareres. Arbejdet kan vare helt frem til starten af august. Det afhænger dog af vejret, for dårligt vejr med regn kan besværliggøre arbejdet.

Hvis foråret og sommeren derimod byder på masser af godt vejr, ventes renoveringsarbejdet afsluttet før.

Broarbejde ventes afsluttet næste år

Asfaltarbejdet på Limfjordsbroen var planlagt til at blive udført over fire år. Projektet startede i 2019 og skulle efter planen fortsætte til og med 2022. Med det intensiverede arbejde i år forventes det samlede projekt afsluttet allerede til august 2021.

Arbejdet på Limfjordsbroen, der i år kommer til at foregå på den vestlige side af broen, er en fortsættelse af arbejdet med at udskifte belægning på kørebaner, fortov og cykelsti samt udskiftning af broens fuger.

I forbindelse med arbejdet vil antallet af kørebaner blive reduceret fra fire til to, så der kun er én kørebane i hver kørselsretning.

Cyklister og fodgængere kan kun benytte fortov og cykelsti i broens østlige side. Der etableres en skiltning, hvor ruter for cyklister og fodgængere anvises. Det anbefales, at disse anvisninger følges for at sikre, at der ikke opstår farlige situationer på broen.

Alle normale køretøjer vist fortsat kunne passere broen, mens arbejdet foregår. Det vil dog ikke være muligt for brede køretøjer at passere broen i den periode, for eksempel brede landbrugsmaskiner.

Arbejdet forventes afsluttet senest mandag 9. august.

Kilde: Aalborg Kommune

- I år er det især den vestlige side af broen, der er omfattet af renoveringen, siger Henrik Jess Jensen.

Arbejdet kan give støjgener for naboer, men vil primært foregå på hverdage i tidsrummet fra kl. 7 til 18. Nogle weekender vil der dog også blive arbejdet på broen.

Broen bliver ikke lukket. Under hele renovering vil der altid være et spor farbart i hver retning. Både for køretøjer og for cyklister og fodgængere.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden