Smørrebrødsforretning skadet af brand
Brandårsagen skal undersøges af politiets teknikere
Opdateret 23. maj 2022 kl. 15:07
VEJGAARD: En mindre brand gjorde sent lørdag aften skade på smørrebrødsforretningen Johns Køkken på Langelandsgade i Vejgaard.
Indsatsleder fra Nordjyllands Beredskab, Jakob Schmidt fortæller, at der var mindre flammer og meget røg, da han ankom til butikken.
- Alle dørene stod åbne, så røgen har spredt sig, fortæller indsatslederen.
Hele smørrebrødsforretningen er blevet skadet af sod og røg.
Ifølge vagtchef Jesper Sørensen, Nordjyllands Politi ved man endnu ikke, hvad der er årsag til branden.
- Det skal politiets teknikere formentlig undersøge nærmere mandag, siger vagtchefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.