Julehjælp

Smuk gestus til plejehjemsbeboere: - Vi tænker på jer

En pakke har spredt juleglæde hos beboerne på et demensplejehjem i Aalborg

Brevet og englene blev modtaget med glæde på Demenscenter Tornhøjhaven. Privatfoto
Brevet og englene blev modtaget med glæde på Demenscenter Tornhøjhaven. Privatfoto

Opdateret 08. december 2020 kl. 16:25

AALBORG: Jul under corona er stadig jul, men med afstandskrav, forsamlingsforbud og besøgsrestriktioner er der mange plejehjemsbeboere, som er ekstra hårdt ramt på juleglæden.

Men lyspunkter i vintermørket kan komme i mange former - og nogle gange med posten.

Det oplevede de på Demenscenter Tornhøjhaven, hvor der onsdag dukkede en pakke op fra børnene på Tornhøjskolen.

Kassen var fyldt med juleengle, som blev hængt op på plejehjemmet, og det sødeste kort fra børnene på skolen fulgte med.

Børnene skriver:

Vi vil så gerne glæde jer. Vi har talt om, at I jo særligt i denne tid med sygdom i verden, måske er ensomme nu, hvor alle holder afstand.

Derfor er det vigtigt for os at glæde jer, særligt her op til jul.

Og det må man sige, er lykkedes.

- De beboere, der kan, er gået forbi, mens vi har hængt englene op og har sagt, at de var flotte, og det er de også. Det er virkelig nogle søde engle, siger Dorthe Momme, der er ansat på Tornhøjhaven.

Børnene slutter med at skrive en sød julehilsen:

Vores budskab til jer er, at vi alle har tænkt på jer, imens vi lavede disse engle og at vi ønsker jer en glædelig jul.

Du kan læse hele brevet herunder:

Privatfoto

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden