Snød bilforhandler: Tog dobbeltlån og solgte bilen videre
En 42-årig mand er blevet dømt for bedrageri
Opdateret kl. 17:35
AALBORG: En 42-årig mand er blevet idømt seks måneders fængsel for en noget bedragerisk bilhandel.
Manden købte i november 2017 en Suzuki Swift hos en bilforhandler i Aalborg. Han betalte bilen ved at optage et lån hos bilforhandleren, men det lån havde han ikke i sinde at betale tilbage.
Kort tid efter, den 42-årige havde fået nøglen, solgte han Suzukien videre.
Samtidig tog mande også endnu et lån hos en anden låneudbyder for finansiere bilen, som altså allerede var belånt, og dermed fik han udbetalt knap 115.000 kroner.
Få uger efter det svindelnummer gjorde manden det så igen. Denne gang var det en Yamaha motorcykel, han lånte til at købe, og efterfølgende solgte videre.
I Retten i Aalborg erkendte den 42-årige, at han var klar over, at han ikke kom til at betale lånene tilbage, da han optog dem, fortæller anklager Frederik Nielsen.
Den 42-årige valgte at modtage dommen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.