Trafikuheld

Solouheld: Mand sad fastklemt i bil

Bilen trillede rundt og endte på mark

Foto: Jan Pedersen
Foto: Jan Pedersen

Opdateret kl. 21:08

GUDUMHOLM: Kort før klokken 16 torsdag skete der et solouheld på Dybdalvej ved Gudumholm, sydøst for Aalborg.

Det oplyser vagtchef Karsten Højrup, Nordjyllands Politi.

– En mandlig bilist skred ud i grøften, hvilket fik bilen til at tippe rundt og ende på taget ude på en mark, oplyser vagtchefen.

Manden sad fastklemt i bilen, og det tog nogen tid for beredskabet at få ham frigjort. Ud over beredskabet var politi, ambulance og en læge også kaldt til uheldsstedet.

Der er tale om en 61-årig mand fra lokalområdet. Ifølge vagtchefen var han ved bevidsthed hele tiden.

Den 61-årige blev bragt til skadestuen, hvor meldingen var, at han havde fået et alvorligt benbrud.

Foto: Jan Pedersen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden