Trafikulykke

Soloulykke: Bilist kørte af motorvejen og ind i et træ

Både politi og beredskab hastede til ulykke på E39 onsdag aften

Foto: Jan H. Pedersen
Foto: Jan H. Pedersen

Opdateret kl. 22:45

NØRRESUNDBY: Nordjyllands Politi fik onsdag klokken 20.32 en melding om en soloulykke på motorvej E39 lidt nord for Limfjordstunnelen.

Det var i det nordgående spor mellem motorvejskryds Vendsyssel og Vestbjerg.

Vagtchef Poul Fastergaard fortæller, at en bilist var kørt af motorvejen og havde ramt et træ.

Nordjyllands Beredskab blev tilkaldt med frigørelsesudstyr for at hjælpe bilisten ud af bilen. Han blev kørt til tjek på sygehuset.

- Han var lettere konfus, men han skulle ikke være kommet noget alvorligt til, fortæller vagtchefen.

Han kendte ikke årsagen til ulykken onsdag aften men kunne konstatere, at der blev saltet flere steder i det nordjyske, hvor der var meldinger om glatte veje.

Foto: Jan H. Pedersen

Den højre vejbane på motorvejen var spærret under oprydningsarbejdet, som blev afsluttet ved 22.45-tiden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden