Sonja og Eigild Christensen har inviteret 45 ukrainere til julehygge: - Det er bedre end penge i banken

I flere år har hun kæmpet for udsatte både i ind- og udland, og sammen med sin mand, Eigild Christensen, har hun flere gange holdt jul for udsatte familier i Nordjylland. I år tager hun endnu flere under sine vinger.

Siden de første ukrainere kom til Nordjylland, er de fleste af Sonja Christensens timer blevet brugt på at hjælpe over 100 af dem med at lande på benene i Nordjylland. Hun har samlet tøj, senge og barnevogne ind, så de kunne vælge, lige hvad de ville, ligesom hun selv har købt ind til personlig hygiejne og taget dem med på oplevelser. De har for eksempel været i Skagen, hvor de har drukket rom og cola og set havet slå sig sammen.

Og i dag skal 45 ukrainere hjem til villaen i Aalborg. Selvom Sonja og hendes mand ikke skal være hjemme juleaften, er juletræet pyntet, der skal spilles pakkeleg, der er bestilt underholdning, og alle får to gaver hver.

Meningsfuldt - og hårdt

Da ukrainerne kom hertil, startede Sonja Christensen med det samme en stor indsamling på Facebook.

- Jeg skrev, at hvis folk ville hjælpe mig og ukrainerne, så ville Eigild og mine sønner tredoble beløbet. Det havde jeg så bare lige glemt at fortælle min mand, griner hun, inden hun fortsætter:

- Og så havde folk sagt til ham, at det var flot, det han gjorde, hvorefter han ringede til mig og spurgte, hvad det lige var, han gjorde, for han vidste det ikke. Og så skrev jeg til mine sønner, at de lige måtte se på Facebook, hvor humane de var i dag.

125.000 kroner blev der samlet ind, og mest rørt blev hun over de små beløb på 25 kroner.

- For det viser, det er almindelige mennesker, der godt kan finde lidt penge til at hjælpe andre.

For Sonja Christensen er det fyldt med mening at hjælpe de svageste i samfundet, men det betyder ikke, at det ikke også er beslægtet med store følelser, der gør ondt.

Om det er, når hun afholder jul for de svageste familier og ikke sover hele natten op til og næsten ikke kan komme igennem evalueringen for bare gråd, eller når ukrainerenes smerte og ulykke hænger tykt i luften.

- Det er også hårdt at være sammen med ukrainerne, for de er traumatiserede. De har fået lov til at tale med en psykolog, og Svetlana har også haft psykolog på, fordi hun brød sammen. Det er hårdt med alt det, man skal tage imod, fortæller hun og mindes den dag, hun kiggede over på sin mand, der sad med tåre løbende ned af kinderne, da en voldsom video fra det krigshærgede land tikkede ind på en af ukrainernes mobiler.

Men Sonja Christensen nægter, at ukrainerne skal overlades til sig selv. Ikke i julen. Ikke nogensinde.

- Vi kan da ikke sidde i vores hjem og bare hygge os med stearinlys, når vi ved, de er langt fra deres hjemland. Nogle af dem kommer slet ikke ud af lejligheden, fordi de er bange, bekymrede og ingen penge har, understreger hun.

Så derfor går alle hendes vågne timer med velgørenhedsarbejde. Og hun starter tidligt. Ja, man kan vist, uden at overdrive, godt sige før fanden får sko på.

- Jeg er oppe klokken fire hver dag og arbejder med det derfra. Jeg hjælper, fordi jeg kan. Jeg har pengene, og det er bedre end penge i banken at se nogle blive glade. Jeg behøver ikke flere smykker. Jeg har smykker. Jeg ønsker mig ikke mere.

Du kan læse om Sonja Christensens ambitioner for det kommende arbejdsår i et stort interview hos Vigeur - Det Nordjyske Mediehus' nye, personlige erhvervsmedie - på vigeur.dk