Spækhugger ved Hals er blevet et tilløbsstykke
En spækhugger har i et par dage holdt til i Limfjorden ud for Hals
Opdateret 10. april 2022 kl. 06:21
HALS: En spækhugger har det seneste godt og vel et døgns tid holdt til i Limfjorden i området mellem Hals og Mou.
Mange har efterhånden set den karakteristiske spidse rygfinne fra spækhuggeren stikke op over overfladen af vandet i farvandet ved Hals.
- Jeg fik øje på spækhuggeren, der lå og rullede rundt i vandet fredag over middag. Pludselig dukkede dens karakteristiske rygfinne op af vandet, fortæller lods Jess Reichstein, der har set flere spækhuggere i sit liv, men dog ikke i Limfjorden.
Ifølge lodsen opholdt den største af delfinarten sig på daværende tidspunkt 4-500 meter ude i Limfjorden ud for Hals.
Lørdag morgen lå spækhuggeren fortsat i området.
Og lørdag eftermiddag lå den fortsat i vandet cirka to kilometer vest for Hals for enden af Sønderskovvej - nu blot 50-75 meter fra kysten.
Der er forskellige teorier om, hvorfor spækhuggeren bliver på stedet. Det kan være, fordi den er strandet, men der kan også være tale om, at spækhuggeren er syg og ikke kan finde ud på dybt vand igen.
- Spækhuggeren er en tandhval af delfinfamilien - og er verdens største delfin. Dens latinake navn er Orcinus orca.
- Spækhuggeren er et rovdyr, der godt kan angribe selv blåhvaler, når de jager i flok, men der har aldrig været rapporteret om angreb på mennesker fra spækhuggere i naturen.
- Den findes i alle verdens have, og der har i de senere år været en del rapporteringer af spækhuggere i farvandet omkring Skagens Gren.
- Hannerne kan blive op til 9,5 meter lange og veje op til seks tons, men hunnerne er lidt mindre og bliver op til8,5 meter lange og kan np en vægt på fem tons.
- Spækhuggeren findes i tre typer hvis levevis er forskellige. Standflokke, vandreflokke og offshore.
Spækhuggere kan blive op til ni meter lange og veje omkring ni tons. Og de kan sagtens blive ligeså gamle som vi mennesker med en levealder på op til 90 år.
Og så er de sultne, for spækhuggerne kan æde op til 250 kilo om dagen, og da der netop i tiden er store mængder af sild på vej ind i Limfjorden, så er det ikke utænkeligt, at spækhuggeren er fulgt efter sildene for at sikre sig nogle ordentlige måltider.
Sidste år sidst i november gik en spækhugger på grund ud for kysten ved Haslevgaarde Strand nær Als i Himmerland. Den lå i nogle dage helt stille, men på fjerdedagen forsvandt den og er ikke set dernede siden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.