Spirituskørsel

Spritkontrol efter J-dag: Bilist kørte med promille på 2,38

Nordjyllands Politi afholdt kontrol tidligt lørdag morgen - flere spritbilister gik i fælden

Foto: Jan Pedersen
Foto: Jan Pedersen

Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:22

AALBORG: Tidligt lørdag morgen kl. 04-06.30 afholdt færdselsafdelingen ved Nordjyllands Politi spirituskontrol to steder i Aalborg og et sted i Hjørring. Med sig havde politiet en læge, som på stedet tog blodprøver af dem, der i første omgang blæste alkometeret op over det tilladte.

Læs mere under billedet.

Foto: Jan Pedersen

Resultatet blev særdeles nedslående. Hvor der ikke blev taget nogle spiritusbilister i Hjørring, blev der i Aalborg ved henholdsvis Limfjordsbroen og Kridtsvinget afsløret hele ni bilister med for meget alkohol i blodet.

Læs mere under billedet.

Foto: Jan Pedersen

Det værste eksempel var en bilist, som fik målt en promille på hele 2,38. Det fortæller vagtchef Mads Hessellund fra Nordjyllands Politi.

- Det er rystende, at så mange vælger at køre spirituskørsel hjem fra byen, konstaterer vagtchefen.

Læs mere under billedet.

Foto: Jan Pedersen

I løbet af natten har der over Nordjylland været flere tilfælde af ulovlig kørsel i bil.

Blandt andre en 17-årig dreng, som tidligere på natten blev standset i Aabybro. Den 17-årige var påvirket af narkotika.

- Udover at være 17 år kørte han uden ledsager, oplyser Mads Hessellund.

Læs mere under billedet.

Foto: Jan Pedersen

Foruden de to ovennævnte tilfælde og altså yderligere otte spiritusbilister blev flere bilister standset i løbet af natten, og er nu sigtet: En for at køre selv om personen har fået frakendt førerretten, to kørte uden kørekort, en kørte over for rødt lys samt 12 andre forseelser.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden