Dement kvinde fundet i god behold efter søgning med helikopter og hunde
Politiet opfordrede til, at man kiggede efter kvinden i området
Opdateret kl. 06:51
Nordjyllands Politi efterlyste tirsdag morgen en dement kvinde, der var gået fra et demensplejecenter på Aalborg Øst i ukendt retning klokken 0.30.
En større eftersøgning blev sat i gang morgenstunden, fortalte vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.
Han forklarede, at en helikopter var i luften, og at endnu en var på vej fra flyvestationen i Karup.
Om helikopteren fra det midtjyske nåede frem, er ukendt, for 6.20 kunne politiet meddele, at kvinden var fundet i god behold af en borger.
Kvinden var gået indenfor, og hun sad i en varm opgang i nærområdet, da hun blev fundet, skriver Nordjyllands politi på X.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.