Standup comedy

Stor engelsk standup komiker til Aalborg

Den nye Aalborg Comedy Festival lægger ud med stort navn på plakaten


Opdateret kl. 13:26

Engelske Michael McIntyre bliver hovednavnet til den første udgave af Aalborg Comedy Festival, der finder sted fra 27. august til 2. september. Han har sit eget show på BBC One og har deltaget flere gange i "Live at the Apollo" og kommer forbi Aalborg med showet Big World Tour.

- Næst efter Jeff Dunham, som vi præsenterede sidste år, så var Michael McIntyre det internationale comedynavn, vi helst ville præsentere til Aalborg Comedy Festivalen. Det bliver stort, og vi håber, at vi kan trække publikum fra hele Danmark, skriver adm. direktør i AKKC, Nicolaj Holm i en pressemeddelelse.

Aalborg Comedy Festival er et samarbejde mellem Skråen, Nibe Festival, Aalborg Events og Aalborg Kongres & Kultur Center og underholdningen kommer til både at foregå i Aalborg Kongres og Kultur Center, i Spejlteltet ved Nordkraft og i Nibe.

Michael McIntyre kommer også forbi København til maj, men Nordjyderne behøver altså ikke tage så langt væk for at opleve den engelske komiker.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden