Militær

Stort område på havnen indtages af Forsvaret

Området skal i seks dage bruges til opbevaring af militært materiel

I maj 2023 var der oprettet et midlertidigt militært område i østhavnen i Aalborg Havn, da Forsvaret skulle modtage materiel som havde været anvendt under udsendelse til Letland.
I maj 2023 var der oprettet et midlertidigt militært område i østhavnen i Aalborg Havn, da Forsvaret skulle modtage materiel som havde været anvendt under udsendelse til Letland. Arkivfoto: Torben Hansen

Et område i Østhavnen i Aalborg vil fra 4. august og i de følgende seks dage blive brugt til opbevaring af militært materiel.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Der vil i den forbindelse blive etableret et midlertidigt militært område.

Der er i forvejen ikke er adgang for offentligheden i den afspærrede del af erhvervshavnen, men området vil stadig blive markeret med hegn og skiltning. 

Herudover vil området være bevogtet af Forsvaret.

Det midlertidige militære område vil være oprettet fra 4. august klokken 19.00 til 10. august klokken 23.00.

I maj 2023 var et lignende område afspærret i Aalborg Havn. Dengang skulle Forsvaret bruge området til afskibning og omlastning af militært materiel, som havde været benyttet under en Nato-mission i Letland.

Dengang var der tale om lastbiler, påhængsvogne, containere og pansrede mandskabsvogne.

Blandt andet cirka 80 lastbiler med påhængsvogne.

I den forbindelse blev området også beskyttet af et flådefartøj, der patruljerede udenfor havnen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden