Trafik

Find tålmodigheden frem. Vejarbejde ved Gigantium kommer til at påvirke trafikken frem til efteråret

Vejarbejdet skal forvandle rundkørsler til lyskryds

Generne for trafikanterne skyldes, at flere rundkørsler skal laves om til lyskryds for at lette trafikken til det nye universitetshospital i Aalborg.
Generne for trafikanterne skyldes, at flere rundkørsler skal laves om til lyskryds for at lette trafikken til det nye universitetshospital i Aalborg. Foto: Lars Pauli

Opdateret 24. april 2025 kl. 11:38

Hører du til dem, der gerne tager i Gigantium og ser håndbold - eller måske nyder en koncert? Eller kører du ofte på den centrale vej, der bringer trafikken til og fra Aalborg mod øst?

Så kan du godt finde tålmodigheden frem og forberede dig på, at du skal køre andre veje end de kendte.

For Vejdirektoratet lukker den direkte adgang væk fra Gigantium til Universitetsboulevarden via Einsteins Boulevard på mandag 28 april.

Derfor skal trafikanter finde nye ruter, når de skal hjem fra arrangementer. Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Der kommer rundkørsler og ensretning omkring Gigantium den kommende tid. Vejdirektoratet

På Universitetsboulevarden er Vejdirektoratet godt i gang med at ombygge rundkørsler på strækningen mellem Hadsundvej og Selma Lagerløfs Vej. 

Ændringerne vil forbedre trafikafviklingen og sikre trafikanter en bedre fremkommelighed i takt med den stigende trafik, der følger med åbningen af Nyt Aalborg Universitetshospital. 

Men inden det bliver godt, er der flere gener for trafikanterne.

Trafikale konsekvenser til og fra Gigantium

I forbindelse med ombygningen af rundkørslen Universitetsboulevarden, Hadsundvej og Einsteins Boulevard vil Einsteins Boulevard i en periode være ensrettet fra Universitetsboulevarden til rundkørslen ved Willys Brands Vej.

Trafikanter kan derfor ikke køre ud til Universitetsboulevarden via Einsteins Boulevard, og Vejdirektoratet forventer, at det vil påvirke trafikken til og fra Gigantium. Særligt, når der er store arrangementer.

Vejdirektoratet ensretter Einsteins Boulevard fra Universitetsboulevarden i perioden fra den 28. april til efteråret 2025.

Vejdirektoratets råd til trafikanter
  • Forvent ekstra rejsetid, og tag afsted i god tid.
  • Planlæg din tur, og søg aktuel trafikinformation på trafikinfo.dk, før du kører.
  • Hold dig orienteret, og hør DR P4 Trafik, mens du kører. ·
  • Overvej alternativer til bilen. Tag cyklen eller kollektiv trafik, hvis du kan.
  • Særligt for besøgende til Gigantium:
  • Find ud af, hvordan du kommer nemmest derhen, og hvor du kan parkere.
Vejdirektoratet

Trafikanter kan i stedet køre ad Linus Paulings Vej og Niels Bohrs Vej. For dem, som skal sydpå, kan en alternativ rute via blandt andet Einsteins Boulevard og Alfred Nobels Vej som vist på kortet med alternative ruter være en mulighed.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden