Sygefraværet stiger og stiger: Borgmester og tillidsmand har bud på årsager

Det er bekymrende læsning på borgmesterkontoret, hvor man holder godt øje med sygefraværet. I virksomhedsrapporten, der har opgjort det akkumulerede sygefravær til og med september i år og sammenlignet samme periode i årene 2018-2021, fremgår det, at sygefraværet har taget fart.

I de første ni måneder af 2022 lyder det akkumulerede sygefravær på 6,35 procent mod 4,54 procent i 2021. Det akkumulerede sygefravær i 2022 er, som det fremgår af grafikken, også højere end i 2018, 2019 og 2020.

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) ved ikke præcist, hvad stigningen dækker over, men han har et bud. 

- Der har jo været en hel del influenzaepidemier og andre ting, som givetvis også har ramt vores ansatte, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Han tilføjer, at man nu skal dykke længere ned i tallene. 

- Vi vil gerne have sygefraværet så lavt som overhovedet muligt. Men det er jo også klart, at hvis folk er syge, og der er risiko for, at de smitter folk, så skal man jo heller ikke komme på arbejde, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Han peger også på, at 2020 og 2021 med pandemien var "specielle år".

- Det har betydet rigtig, rigtig meget i forhold til folks sygefravær. Det er i forhold til, hvad der skal til for, at folk føler, at de er syge og skal blive hjemme. Det ser vi eftervirkningerne af nu.

Borgmesteren henviser til, at der generelt under pandemien blev mindet om, at man skulle blive hjemme fra jobbet, hvis man ikke følte sig frisk. 

Stort sygefravær tynger dog en stor arbejdsplads som Aalborg Kommune rent økonomisk.

Det driver udgifter op

- I hvert fald på nogle af forvaltningerne er der nogle vikarer, der bliver brugt i stedet for, som er med til at drive udgifter op. Og i andre forvaltninger er der så bare færre hænder til at tage sig af opgaverne. Det sætter de medarbejdere, der er tilbage, under pres, så det er noget, som vi har et stort fokus på, siger Thomas Kastrup-Larsen. 

Fællestillidsmand for de HK-ansatte i Aalborg Kommune, Susanne Thorsø, peger også på, at folk har taget pandemiens retningslinjer til sig. 

- Vi får jo at vide, hvis vi har symptomer, så skal vi blive hjemme, og det tænker jeg, at det er det, som opgørelsen viser, siger Susanne Thorsø. 

Hun har dog også et bud på en anden årsag. 

Stressfravær

- Der er ingen tvivl om, at der nok også er noget stressfravær. Folk er pressede på ressourcerne, siger Susanne Thorsø.

På administrationsområdet er der eksempelvis løbende blevet skåret ned og senest i budgetforliget for 2023. 

- Det ser vi nok effekten af nu. Når der forsvinder hænder, så er der kun de tilbageværende til at løse de samme opgaver. Det er sjældent, at der forsvinder opgaver med ud af døren, og det bliver folk altså syge af i længden, siger Susanne Thorsø.

Hvilke opgaver droppes?

Hun mener, at politikerne ved besparelser burde anvise, hvilke opgaver der ikke længere skal løses.

- Men det er lige som om, at det pip ikke kommer helt frem.

Når sygefraværet stiger, og opgaver skal samles op, presser det de kollegaer, der er tilbage.

- Man kan holde til det i en periode, men på et tidspunkt kan selv den sejeste ikke give mere, siger Susanne Thorsø. 

Udmelding efterspørges

Ønsket om en klar udmelding, om hvilke opgaver der ikke længere skal udføres, når der skæres ned, er nævnt på møder mellem kommunens medarbejderudvalg og økonomiudvalget.

- De lytter, men jeg synes, at der mangler handling.

Nordjyske har spurgt borgmester Thomas Kastrup-Larsen, hvorfor medarbejderne ikke får svar på, hvilke opgaver der skal skæres væk.

Op til hver forvaltning

- Det er de enkelte forvaltninger, der må finde ud af, hvor henne de vil skære til på administrationen. Man finder ud af, om der er opgaver, der ikke længere skal løses, eller om man kan bruge ny teknologi, siger Thomas Kastrup-Larsen. 

Der er stor forskel på sygefraværet i forvaltningerne, men normalt er det frontmedarbejdere som de ansatte i senior og omsorg, job og velfærd, og børn og unge, der ligger højest, og det gør sig stadig gældende. I senior og omsorg er det akkumulerede sygefravær for årets første ni måneder højest med 7,58 procent, mens økonomi- og erhverv har det laveste i perioden med 3,73 procent.