Tysk ægtepar fik en oplevelse for livet
Stor oplevelse i Lille Vildmose
Opdateret kl. 20:20
Mange har sikkert prøvet at køre forgæves, når de har forsøgt at få et glimt af en af elgene i Lille Vildmose.
Men et tysk ægtepar fik i den grad gevinst, da de fredag 4. oktober gæstede naturområdet - og oplevelsen blev dokumenteret af Kurt Andersen fra Aalborg, som var til stede med sit kamera.
- En af mosens store "drenge" kom lige forbi Birkesø. Ægteparret nød deres frokost og hyggede sig. Og pludselig dukkede elgen op, lyder det fra Kurt Andersen, som oplyser, at den lige stod og kiggede ægteparret an.
- Og da den ikke forstod tysk, listede den stille og rolig videre, konstaterer han.
Ved den seneste optælling for et par år siden i Lille Vildmose nåede man op på omkring en snes elge - men vurderingen er, at der nok er 25 af slagsen i dag.
Aalborg Kommune, der er ansvarlig for dyrene i Lille Vildmose, opfordrer normalt til, at man holder 50 meters afstand til elgene - og gerne, at folk bliver i bilerne, hvis man er kørende i området.
Især om efteråret, hvor dyrene er i brunst og derfor kan være et farligt bekendtskab.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.