Trafik

To kvinder i halvtredserne involveret i uheld

En kvinde overså sin vigepligt og var skyld i et uheld onsdag eftermiddag

Nordjyllands Politi siger, at der bliver et retsligt efterspil efter uheldet. Arkivfoto
Nordjyllands Politi siger, at der bliver et retsligt efterspil efter uheldet. Arkivfoto

Opdateret kl. 17:08

VESTER HASSING: Onsdag eftermiddag rykkede Nordjyllands Politi ud til et uheld på Skovhusvej ved Vester Hassing. Her kom en 52-årig kvinde kørende, og for enden af vejen svingede hun til højre på omfartsvejen.

Hun havde imidlertid overset en bil, der kom kørende på vejen, og de stødte sammen.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup til NORDJYSKE.

- Der skete ikke noget alvorligt, men begge biler fik en del buler, siger han.

I den anden forulykkede bil var en 50-årig kvinde, og begge de involverede bilister er kørt på skadestuen til kontrol.

Vagtchefen fortæller, at der nu bliver et retsligt efterspil, fordi kvinden, der kom kørende på Skovhusvej, ikke overholdt sin vigepligt.

Trafikken var i en kort periode påvirket af uheldet, men vejen var hurtigt farbar igen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden