Politi

To mænd anholdt natten til lørdag efter flere indbrud

De to mænd blev anholdt med gasflasker, der stammer fra flere indbrud

Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret kl. 08:02

Selvom de flest lå trygt og sov klokken 01.20 natten til lørdag, så kan Nordjyllands Politi takke en særdeles vågen borger på Hindbærvej i Hasseris i Aalborg.

Den vågne person ser nemlig en mistænkelig person, der går rundt i forskellige haver, garager og indkørsler, og vælger derfor at ringe til politi.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen.

- Vedkommende holder øje med den mistænkelige mand, hvilket gør, at vi kan køre direkte ud og tage kontakt, siger Jesper Sørensen.

Det viser sig, at den mistænkelige mand er i selskab med en anden mand og de har en bil holdende i området.

- Vores patrulje finder en del gasflasker i bilen, der stammer fra flere indbrud, og derfor bliver de to anholdt og har natten over siddet til afhøring her på politigården, siger Jesper Sørensen.

Jesper Sørensen fortæller, at de to mænd sandsynligvis vil blive løsladt i løbet af formiddagen.

Politiet vil dog undersøge, om man kan kæde de to mænd sammen med flere indbrud i Hasseris-området.

Gasflasker har igennem noget tid været et eftertragtet udbytte hos indbrudstyve, og særligt Hasseris har været ramt af den slags indbrud - sammen med Nørresundby og Hobro.

Tidligere på ugen oplyste vicepolitiinspektør Frank Olsen, til Nordjyske, at politiet efterforskede konkrete spor i de mange tyverier, men nu har en vågen borger i Hasseris altså hjulpet politiet på vej.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden