To mænd udsat for vold i over en time: Fire mænd anholdt
De fire mænd er torsdag blevet varetægtsfængslet
Opdateret kl. 15:24
AALBORG: Fire mænd er torsdag blevet varetægtsfængslet, sigtet for at have udsat to andre mænd for grov vold i mere end en time på en adresse i Vodskov.
Volden skete 21. september om aftenen, hvor politiet mistænker de fire mænd for at opsøge de to voldsofre - der begge er i 30'erne - på adressen i Vodskov og udsætte dem for timelang vold ved - bl.a. med knytnæveslag i hovedet.
Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- Ofre og gerningsmænd har et forudgående kendskab til hinanden, og der er tale om et økonomisk mellemværende, som har udløst volden, siger lederen af politiets efterforskning, politikommissær Kenneth Rodam, der tilføjer, at de to ofre har været meget bange for at anmelde den alvorlige vold, hvorfor politiet først nu er skredet til handling i sagen.
De fire anholdte i sagen er henholdsvis 51 år, 40 år, 36 år og 33 år. De varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for både grov vold, ulovlig tvang og røveri.
- Vores opgave er nu at efterforske videre i sagen, så hele hændelsesforløbet kan blive belyst og kortlagt, siger Kenneth Rodam.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.