To nordjyder blev Lotto-millionærer i julen
Førstepræmie deles mellem to - se her, hvad de får ind på kontoen
Opdateret kl. 08:10
NORDJYLLAND: To nordjyder kan glemme alle bekymringer om eventuelle overtræk på kontoen i denne julemåned.
Lørdag vandt de begge en milliongevinst i Lotto og de deler førstepræmiepuljen på seks millioner kroner.
Den ene modtager af tre millioner er en plusabonnent i Mariagerfjord Kommune. Den anden er også plusabonnent og er fra Aalborg Kommune. Med et plusabonnement spiller med automatisk med i Lotto hver uge.
Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse mandag. Det fremgår ikke, om de to vindere har meldt sig hos Danske Spil, som i øvrigt står klar med rådgivning om, hvordan de mange penge bruges bedst muligt.