Vejret

Lynnedslag medførte brand i rækkehus og kaos på motorvej

Ild i et rækkehus, et træ væltede ud over motorvejen og Limfjordstunnelen blev spærret i begge retninger

Træet spærrede et spor på motorvejen i sydgående retning.
Træet spærrede et spor på motorvejen i sydgående retning. Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 20:45

Et kortvarigt men kraftigt uvejr med regn samt lyn og torden bevægede sig mandag eftermiddag indover Nordjylland, hvilket gav udfordringer flere steder i og omkring Aalborg.

På motorvej E45 ved Vodskov væltede et træ ud over motorvejen efter et lynnedslag.

Træet lå udover det sydgående spor lige før afkørsel 18 ved Vodskov.

- Vi havde hurtigt en patrulje på stedet, hvor ingen var kommet noget til, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup.

Han fortæller, at en skiltevogn efterfølgende spærrede det ene spor, mens mandskab fra Vejdirektoratet savede træet op i mindre stykker for at fjerne det fra vejen.

- Trafikken er ikke så voldsom i sydgående retning, så det var begrænset med kø, siger Karsten Højrup.

Tunnelen helt spærret

Et andet sted på motorvejen - ved Limfjordstunnelen - blev trafikken også generet af lynnedslag.

Det betød nemlig, at en brandalarm blev aktiveret, så tunnelen blev lukket i begge retninger.

- Vi kunne se det på vores kameraovervågning, og fik derfor hurtigt åbnet igen, da vi kunne konstatere, at der ikke var brand og det var en fejlalarm, siger Karsten Højrup, der fortæller, at tunnelen var lukket i cirka tre minutter.

Vejdirektoratet er blevet underrettet og har sendt en mand til tunellen, for at se på teknikken.

Brand i rækkehuse

Et lynnedslag var også årsagen til, at der udbrød brand i taget på et rækkehuse på Nerudas Allé 51 i det sydøstlige Aalborg.

Karsten Højrup fortæller, at lynet slog ned i en gavl og bredte sig til to boliger, hvor beboerne hurtigt kom ud.

- Ingen er kommet noget til, men det har formentlig givet noget af et brag i boligerne, siger han.

Kort før klokken 17.30 er branden i de to boliger slukket, og man er ved at vurdere omfanget af skaderne.

- Vores melding er, at der er mindre skader, så familierne kan sandsynligvis vende tilbage, når skadeservice lige har været forbi, siger han.

Lynnedslag betød, at et lyn slog ned i et rækkehus i det sydøstlige Aalborg. Foto: Jan Pedersen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden