Fire biler impliceret i uheld ved Klarup

En af bilisterne kørt på sygehuset - politiet måtte styre trafikken

Foto: Jan Pedersen

Foto: Jan Pedersen

KLARUP:Fire biler var impliceret, da der klokken 17.06 skete et færdselsuheld på Egensevej lige ud for Jørgensmindevej nær Klarup.

Det oplyser vagtchef Mads Hessellund, Nordjyllands Politi.

- Der pågår et vejarbejde i området med lysregulering og kun et spor. Tre biler holdt for rødt i østgående retning på Egensevej. Det overser en fjerde bil, som kører i samme retning og derfor rammer den bagerste bil med et harmonikasammenstød til følge, forklarer vagtchefen.

En kvinde, der sad i den forreste af de fire biler, blev kørt til et tjek på Aalborg Universitetshospital, oplyser vagtchefen.

På grund af myldertiden var der en del trafik på stedet lige veed uheldstidspunktet, og det betød, at der var en del kødannelser, mens de fire ramponerede biler blev fjernet fra stedet.

- Klokken 18 var der ryddet op, og trafikken kunne glide normalt igen, fortæller Mads Hessellund.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.