Sidste: Tre nye tricktyverier - Volvo V40 set ved gerningssted
Nordjyllands Politi advarer forretningsdrivende
Opdateret kl. 14:03
Opdateret klokken 13.37:
AALBORG: Nordjyllands Politi er onsdag ude i en heftig jagt på tricktyve. Først gik politiet ved middagstid ud med en advarsel på Twitter om to tricktyve, som i øjeblikket huserer blandt forretningsdrivende i Aalborg og omegn.
Politiet oplyser, at tricktyvene forvirrer personalet ved spørge om vej, hvorefter de de stjæler det, de kan, f.eks. pc og mobiler.
- Vi har lige nu fire anmeldelser fra Danmarksgade og Hadsundvej i Aalborg samt i Klarup, lød det fra politiet ved 12-tiden.
Tricktyvene, som politiet antager er rumænere, har blandt andet været på spil hos en ejendomsmægler og i en dyreklinik.
Bare halvanden time senere kan vagtchef Karsten Højrup Kristensen berette om yderligere tre forhold, der involverer tricktyvene.
- Vi har anmeldelser fra Mou, Storvorde og senest Hadsund. Her kom anmeldelsen ved 13-tiden, fortæller vagtchefen.
Han oplyser, at der ved et af de nyeste forhold er set en ældre koksgrå Volvo V40 i forbindelse med tricktyveriet.
- Ud over de to mænd, der står for selve tricktyverierne, så sidder der en mand bag rattet i Volvoen klar til at køre hurtigt fra gerningsstederne, fortæller Karsten Højrup Kristensen.
Et vidne har endda nået at notere Volvoens nummerplade: TSZ 297.
- Der er tale om en svensk indregistreret bil, og signalementerne på mændene stemmer med dem fra de øvrige gerningssteder. De nye anmeldelser kunne tyde på, at tricktyvene er på vej sydover. Men vi vil meget gerne have fat i dem i en fart, konstaterer vagtchefen.
De to mandlige tricktyve beskrives som slanke og med helt mørkt tøj.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.