Trods corona: Hovednavn melder klar til Tall Ships Races
Fredag aflyste TV-2 koncert i Ringsted, men melder sig klar til Aalborg lørdag
Opdateret kl. 19:19
AALBORG: Fredag måtte Ringsted Festival aflyse en koncert med TV-2 efter en melding om, at tre af bandets medlemmer var ramt af corona.
Aflysningen var også dårlige nyheder i Aalborg, hvor TV-2 er annonceret som hovednavn ved The Tall Ships Races, og efter planen skulle gå på scenen på Slotspladsen lørdag kl. 21.30.
Efter at have været i kontakt med bandets booker, har Keld Rud Nielsen, der er ansvarlig for musik og underholdning ved Tall Ships Races, dog fået bekræftet, at TV-2 er klar til at gå på scenen lørdag aften.
- Da vi fandt ud af, at de havde aflyst i Ringsted, tog vi straks kontakt til bookeren. Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder, men vi har fået at vide, at de er klar til at spille i Aalborg lørdag aften, siger Keld Rud Nielsen.
Meldingen er en stor lettelse for eventchef Søren Thorst.
- Jeg er rigtig glad for, at de har meldt sig klar til. Ellers havde vi haft noget af et problem, konstaterer Søren Thorst, der ikke er nervøs for, at planen endnu kan nå at gå i vasken.
- Jeg tror på, at de er så ordentlige, at hvis de havde været det mindste i tvivl, så havde de også meldt fra, så vi havde haft en chance for at finde en anden løsning. Det har vi ikke, hvis de melder fra lørdag, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.