Spil & Lotteri

Tv-bingo fortsætter: Men sagen er på vej til endnu et samråd

Populær tv-udsendelse fortsætter, men ny afgift æder stor del af overskud, der ellers var tiltænkt idrætsforeninger

SIFAs tv-bingo kæmper stadig for at overleve. Indtil videre fortsætter de populære tv-udsendelser på DK4 dog, men det er måske et spørgsmål om tid. Arkivfoto: Martin Damgård
SIFAs tv-bingo kæmper stadig for at overleve. Indtil videre fortsætter de populære tv-udsendelser på DK4 dog, men det er måske et spørgsmål om tid. Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret 24. maj 2022 kl. 12:58

AALBORG: Sagen om SIFAs tv-bingo, der gennem de sidste 35 år har skaffet mere end 100 mio. kroner til de lokale idrætsforeninger i Aalborg, havner formentlig på skatteministerens bord endnu en gang.

Folketingsmedlem Anne Honoré Østergaard (V) vil nemlig trække Morten Bødskov (S) i samråd en gang til, fordi hun er utilfreds med det svar, hun fik i forbindelse med at lignende samråd i december.

- Det var jo nærmest et ikke-svar, og indeholdt i hvert fald ikke forslag til en løsning eller konkrete initiativer, der kan redde tv-bingo fra de ny afgifter, der i øjeblikket truer med at tage livet af udsendelserne, forklarer hun.

Afgiftsstigningen, der trådte i kraft 1. januar, er egentlig lavet for at begrænse ludomani og ramme de store online-udbydere af spil, og det er slet ikke den måde tv-bingo, hvor folk typisk spiller for 25 kroner, fungerer på. Og derfor mener Honoré Østergård også, det burde være muligt at finde en løsning. Især fordi sagen allerede har været omkring EU, der ikke mener, det vil være ”ulovlig statsstøtte”.

- Ministerens nølen og manglende vilje til at handle, kan være det, der lukker tv-bingo. Det er nu mere end to måneder siden, at skatteministeren lovede, at han ville finde en løsning, så udsendelserne ikke bliver nødt til at lukke. Men der er desværre intet sket, mener hun

SIFAs tv-bingo sender normalt sit overskud videre til de lokale idrætsforeninger, der lige nu lider mere end nogensinde på grund af corona-nedlukningen. Og derfor er en afgiftsstigning på 40 procent, også katastrofal ifølge det nordjyske folketingsmedlem.

- Det er på ingen måde rimeligt, at SIFAs tv-bingo skal betale prisen for, at regeringen ønsker at få skovlen under internationale online-kasinoer. Vi står i en situation, hvor ministerens nølen og manglende vilje til at handle, kan være det, der lukker tv-bingo, der er en kulturinstitution, som især mange ældre borgere har haft gavn af i en tid, hvor coronaen har gjort det farligt at gå til fritidsaktiviteter og se venner og familie. Så derfor er mit spørgsmål til ministeren også - hvad venter vi på, siger Anne Honoré Østergaard.

Afgiftshop på 223.000

Ifølge Peter Skram, der er vært på tv-bingo, har SIFA indtil videre valgt at fortsætte med de populære tv-udsendelser. Men efter den ny afgiftsstigning har de samvirkede idrætsforeninger alene i januar skullet af med 341.000 kroner til skat,

- Og ganger vi det med 12, kommer det da til at stikke helt af, mener han.

Januar måned har ganske vist været lidt atypisk. Måske fordi der er flere som bakker op om tv-bingo på grund af den verserende sag - men også fordi flere ældre ikke har ret meget andet at tage sig til. Så omsætningen har været større end normalt, hvor januar måned ofte er lidt stille, og sidste år kostede SIFA en afgift på 118.000 kroner.

- Og med i det regnestykke skal også, at der kan være dage, hvor overskuddet ikke er mere end 500 kroner, og ryger vi tilbage på det niveau igen, bliver vi hvert fald nødt til at droppe nogle af de mindre populære spilledage, siger Peter Skram.

Han ærgrer sig personligt over, at han ikke har hørt så godt efter i skolen, så han ved mere om EU-ret. For spørgsmålet om, hvorvidt der kan laves en redningsplan for tv-bingo, strander ofte på påstande om, at det fortsat - og trods et generelt svar til parlamentsmedlem Niels Fuglsang (S) sidste år - vil være vanskeligt.

- Lisbeth Bech-Nielsen fra SF har ellers også været inde over sagen med et godt forslag. Men ifølge skatteministerens personlige rådgiver er det også problematisk i forhold til EU's regler. Og det var jeg ellers af den opfattelse, at vi allerede havde fået et klart svar på, siger Peter Skram.

Bech-Nielsen, der i øjeblikket er på barselsorlov fra Folketinget, er både erhvervs- og finansordfører for sit parti og medlem af skatteudvalget, og hun mener, at der bør laves er en ny afgiftsmodel, der tager højde for spil som SIFAs, så foreninger, der udlodder overskuddet til velgørende formål og ikke bruger mange penge på markedsføring eller har en stor brutto-spilleindtægt, får lov at nøjes med en afgift på 20 procent.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden